Asien: Skuffende tal fra Kina sender aktierne retur

Udgivet den 27-11-2023  |  kl. 06:32  |  

Der er malet med den røde pensel mandag på de asiatiske markeder, da data fra den kinesiske industri viser, at indtjeningen er gået markant ned i gear i oktober i forhold til måneden før - og på årsbasis er der tale om et underskud.

Oveni peger futures fra Wall Street ned med fald, når markederne åbner senere mandag efter fire dag på vågeblus, efter torsdagens fridag og en halv åbningsdag fredag i forbindelse med Thanksgiving.

Det er de nationale selskaber i Kina, der viser en svagere vækst, og det puster til bekymringen om, at genrejsningen af den kinesiske økonomi trækker ud.

Både Shanghai Composite og CSI 300 falder 0,8 pct., og Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 1,0 pct.

- Vi har set, at den amerikanske rente stiger, og det presser markedernes humør med faldende amerikanske aktiefutures. Samtidig har vi et kinesisk marked, der allerede er under pres på grund af de svage tal for industrien, siger Matt Simpson, seniorstarteg i City Index, til Bloomberg News.

Også i Japan hænger investorerne med næbbet. Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 0,5 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til lidt mindre fald på 0,4 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder 0,6 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med ligeledes 0,6 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,5
Topix -0,4
Hongkongs Hang Seng -1,0
China Shanghai Composite -0,8
China CSI 300 -0,8
Taiwan Taiex -0,6
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex lukket
Singapores STI -0,4
Sydney ASX 200 -0,6

Indeksværdi klokken 6.00.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

09:25 Berenberg hæver Novonesis-kursmål med næsten 20 pct. til 530 kr.
09:23 Aktier/åbning: C25 siver fra åbningen trods fremdrift i Novo Nordisk
09:17 Danske Bank skruer op for Sampos kursmål efter køb af Topdanmark
08:45 Obligationer/åbning: Lille rentefald inden nøgletal på stribe
08:28 Aktier/tendens: Let positiv start i sigte med Novo som joker
08:25 Stigende håb i Kina om økonomisk redningsplanke efter lavere rente
08:20 HSBC ramt af seksdobling af misligholdte erhvervsejendomslån i Hongkong
07:27 Coloplast skal forsøge at komme sig oven på formands storudsalg i sidste uge
07:12 Råvarer: Oliepriserne starter ugen med en stigning efter øgede spændinger i Mellemøsten
07:08 Obligationer/tendens: Stille åbning i sigte inden stribevis af nøgletal
06:46 Jefferies indleder dækning af FLS med en købsanbefaling
06:43 Asien: Positive strømninger fortsætter på japansk lukkedag
06:35 USA's toppolitikere laver aftale og undgår nedlukning før valget
06:35 Goldman Sachs ser S&P 500 passere indeks 6000 inden årets udgang
06:32 Asien: Positive strømninger fortsætter på japansk lukkedag
06:32 Valuta: Bitcoin svajer i ellers stagneret valutamarked under japansk fravær
06:32 USA/T-bond: Lange renter steg igen på let negativ fredag
06:32 USA/lukning: Fedex blev banket i bund efter kæmpe skuffelse - Dow Jones holdt rekordkursen
06:30 Kalender med link - mandag den 23. september
17:52 Europa/lukning: Bilsektoren fik skrammer efter nedjustering fra Mercedes-Benz