Asien: Tokyo på kurs mod alle tiders rekord efter 25 år

Udgivet den 22-02-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder sætter gang i en fornyet omgang globale stigninger torsdag, anført af Japans Nikkei-aktieindeks, der torsdag står til at slå den 25 år gamle rekord.

De amerikanske futures stiger efter et overraskende solidt regnskab fra Nvidia, der ikke blot viste en forrygende top- og bundlinje i fjerde kvartal 2023/24, men samtidig estimerede en salgsprognose over det ventede.

Aktien steg 9,2 pct. i eftermarkedet, og det trækker futures for den brede S&P 500-future på 0,8 pct., mens den techtunge Nasdaq future stiger 1,4 pct., og katalyserer et kursridt i det techtunge japanske marked.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,3 pct.

I Tokyo har investorerne skubbet Nikkei til den hidtil højeste indeksværdi på en top på 39.029,00, hvilket overgår både den 25 år gamle lukkerekord på 38.915,87 og det rekordhøjeste niveau inden for dagen på 38.957,44 fra december 1989, lige før den japanske økonomiske boble brast.

- Aktiekurserne er ikke så høje sammenlignet med "bobleårene", hvis man sammenligner dataene, siger cheføkonom Asuka Sakamoto fra Mizuho Research & Technologies til AFP.

Nikkei 225 stiger 1,9 pct., og Topix-indekset øger 1,1 pct.

De finansielle markeder på det kinesiske fastland hænger på med stigninger i Hongkongs Hang Seng-indeks på 0,2 pct., mens Shanghai Composite stiger 0,5 pct. og CSI 300 øger 0,3 pct.

Også investorerne i Taipei og Seoul får glæde af den positive tech-stemning. Taiex-indekset stiger 0,8 pct., og Kospi-indekset øger 0,3 pct.

I Singapore ligger Strait Times-indekset med et minus på 0,5 pct., og ASX-indekset på børsen i Sydney står til at afslutte dagen med et beskedent tab på 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,9
Topix +1,1
Hongkongs Hang Seng +0,2
China Shanghai Composite +0,5
China CSI 300 +0,3
Taiwan Taiex +0,8
Sydkoreas Kospi +0,3
Indiens BSE Sensex -0,3
Singapores STI -0,5
Sydney ASX 200 -0,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Minekoncern steg efter analytikerros i positivt marked
17:03 Fredagens aktier: Mærsk i fremgang sikrede grønt C25 - Penneo steg over 100 pct.
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa sendte renten ned
15:45 USA/åbning: Små plusser holder liv i største månedsplus siden februar
15:39 ECB's Villeroy: Rentenedsættelser bør fortsætte
14:23 NTG køber aktiviteterne i Thortrans under rekonstruktion
14:06 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 4,6 pct.
13:44 USA/tendens: God stemning på halv handelsdag - største månedsplus siden februar i sigte
13:00 Pandora ser stærk slutspurt fra black friday og julesalg: Skal hente 11 mia. kr. for at nå mål
12:57 Europa/aktier: Udsigt til månedsplus trods let mismod - Direct Line fortsætter optur
12:54 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Britisk storbank spår knald eller fald
12:31 Cheføkonom: Dagens europæiske inflationstal taler for en stor rentenedsættelse
12:21 Tidligere Mærsk-topchef skal få Danish Crown ud af krisen
12:21 Carlsberg har afsluttet køb til 5,3 mia. kr. i Asien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter i lavere gear efter inflationsnyt
11:41 Aktier/middag: Rockwool tynget af analyser i lysegrønt C25 - Penneo fordobles efter bud
11:06 Kerneinflationen i eurozonen holder kadencen i november
09:31 Rockwool får sænket kursmål af Jyske Bank efter regnskab
09:14 Aktier/åbning: Penneo fordobles i værdi efter købstilbud fra Visma
09:04 Penneo skyder op ved åbning: Kurs fordobles efter købstilbud