Asien: Udbredt mismod med blot få lyspunkter

Udgivet den 27-08-2024  |  kl. 06:44  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger i negativt territorium tirsdag.

Investorerne overvejer effekten af de forventede amerikanske rentenedsættelser, mens øjnene rettes mod det kommende regnskab fra AI-investordarlingen Nvidia, der mere end noget andet selskab har stået bag årets massive kursstigninger i techsektoren.

Selskabets kvartalsregnskab, der fremlægges onsdag efter markedets lukning i New York, er af mange udråbt til "årets vigtigste".

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,4 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer minimale kursfald i de tre store aktieindeks, når markedet åbner i New York senere på dagen.

Investorerne i Japan tager den med ro. Markedets store fokus på kursudvikling i den japanske valuta betyder, at det yderst stille valutamarked kun medfører en begrænset effekt.

Nikkei-indekset stiger 0,1 pct., mens Topix-indekset øger 0,3 pct.

De kinesiske aktier bliver trukket ned af en svag indtjening fra Temus moderselskab PDD Holdings.

Selskabet peger på et lavere forbrugsmønster hos kunderne, hvilket bekræfter investorernes frygt for en fortsat vigende kinesisk økonomi.

Aktiemarkedet i Hongkong har dog rettet sig en del efter tidlige fald på godt 1 pct. og ligger ved middagstid lokalt med et minus på 0,3 pct. i Hang Seng-indekset.

Shanghai Composite-indekset og CSI 300-indekset falder samtidig 0,4 pct. og 0,6 pct.

I Taipei viger Taiex-indekset 0,5 pct., Kospi-indekset i Seoul dropper 0,3 pct., hvilket også er tilfældet for Singapores Strait Times-indeks.

Børsen i Sydney står til at lukke med et tab i ASX-indekset på 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,1
Topix +0,4
Hongkongs Hang Seng -0,3
China Shanghai Composite -0,4
China CSI 300 -0,6
Taiwan Taiex -0,5
Sydkoreas Kospi -0,3
Indiens BSE Sensex 0,0
Singapores STI -0,3
Sydney ASX 200 -0,2

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britisk supermarkedskæde i bund efter aktiesalg på plusdag
17:09 Fredagens aktier: Tryg tog hul på dansk regnskabssæson med bravur
17:03 Fredagens obligationer: Renten listede lidt op efter nøgletal fra USA
16:30 Frustationer over høje leveomkostninger sender amerikansk tillidsindeks ned
16:05 Teslas "tandløse" bilpræsentation sender Lyft og Uber i omdrejninger
16:02 Nordea åbner for erstatning til kunder efter månedlangt it-angreb
15:47 USA/åbning: Banktrio belønnet for tal i surt marked - Tesla straffet for robottaxa
14:28 Ennogie må nedjustere forventningerne efter benspænd fra tyske projekter
14:05 USA/tendens: Regnskabssæson skudt i gang med positive tal fra banktrio
13:32 Europa/aktier: Lille plus - britisk supermarkedskæde i bund efter aktiesalg
13:20 Wells Fargo hjulpet af højere gebyrer i tredje kvartal med vigende renteindtægter
12:15 GN's aktiekurs i laveste niveau i ti måneder efter ringe data på PC-leverancer
11:23 Obligationer/middag: Renten i stilstand frem mod amerikanske producentpriser
11:21 Volkswagens bilsalg svinder ind globalt: Kina er en sten i skoen
11:17 Aktier/middag: Tryg topper fladt marked efter flot tredje kvartal
10:09 Tesla slår bak efter imødeset præsentation af robottaxa
10:08 DFDS' fragtmængder og passagerantal steg i september
09:36 DSV får højere kursmål af Danske Bank efter kæmpe aktiesalg og opkøb
09:22 Mærsk må se på at det igen bliver billigere at få sejlet containere fra Shanghai
09:21 Grønne energiselskaber lover nye investeringer i Storbritannien