Asos' salg hjulpet af nedlukningsdrevet migration til online

Udgivet den 08-04-2021  |  kl. 09:51  |  

Den britiske onlineshop Asos, der har Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen som storaktionær, har leveret en ekstraordinær salg i første halvdel af det skæve regnskabsår, idet salget i Storbritannien er hjulpet af at flere mennesker handler tøj online under nedlukningen.

Asos-aktien ligger med en stigning på 1,6 pct. i 5872 pence på børsen i London.

Asos, der sælger tøj, sko og skønhedsprodukter, fik i første halvår en vækst i salget til 1,98 mia. pund fra 1,60 mia. pund, hvilket er en spids over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 1,95 mia. pund.

Væksten har været ekstraordinær stærkt i Storbritannien, hvor detailsalget er steget med 39 pct. til 800,4 mio. pund.

Indtjeningen før skat er steget til 106,4 mio. pund i de første seks måneder af regnskabsåret fra 30,1 mio. pund i samme periode året forinden, hvor analytikerne havde sat næsen op efter 79,6 mio. pund.

Væksten i salg og indtjening er drevet af en ændring i forbrugsmønstre som følge af coronapandemien, idet kunderne i højere grad flytter deres køb online og da selskabet aktive kundebase er øget med 1,5 mio. til 24,9 mio.

Yderligere har Asos også været i stand til at sikre sig stærk vækst i det nedlukningsdrevne skift til fritidstøj.

Asos meddeler, at det har øget forventningerne til helåret på linje med merpræstationen i første halvår, men udsigterne for anden halvdel af året bliver fastholdt.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder