Atlantic Petroleum idømmes største bøde nogensinde på Fondsbørsen

Udgivet den 03-09-2019  |  kl. 07:00  |  
Arkiv: Foto

Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum er blevet idømt den største bøde, der nogensinde er blevet givet på den danske børs.

Det sker, efter at olieselskabet gentagne gange har brudt flere af Fondsbørsens regler, skriver Berlingske Business.

Bøden er på omkring 1 mio. kr. - eller hvad der svarer til omkostningerne ved at være børsnoteret i to år. Fortsætter overtrædelserne, kan Atlantic Petroleum i værste fald blive smidt af den danske fondsbørs.

- Det er den største afgift, vi har pålagt et børsmedlem eller børsnoteret selskab. Det er ekstraordinært, at vi gør det, og det skyldes graden af overtrædelserne, og at det er sket gentagne gange, siger Jakob Kaule, der er chef for overvågning på Fondsbørsen, til Berlingske Business.

Selskabets aktier har siden maj været suspenderet fra handel på Fondsbørsen. Dengang lød forklaringen, at "der er væsentlig tvivl om, hvorvidt selskabet opfylder reglerne for udstedere af aktier".

Mark T. Højgaard, der er administrerende direktør i Atlantic Petroleum, erkender i en mail over for Berlingske Business, at der er blevet begået fejl. Han forklarer, at selskabet har haft en periode i 2018 med udfordringer omkring rettidige annonceringer.

Han skriver endvidere, at Atlantic Petroleum har taget påtale og bøde fra Nasdaq (Fondsbørsen, red.) til efterretning, og at der er blevet strammet op på procedurerne omkring annoncering.

/ritzau/FINANS

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder