ATP har købt op i Danske Bank trods hvidvasksag

Udgivet den 29-08-2018  |  kl. 08:19  |  

Mens hvidvasksagen i Estland har tynget Danske Banks renommé og aktiekurs, har pensionsselskabet ATP benyttet første halvår til at øge sin ejerandel i banken.

Over 1,9 mio. Danske Bank-aktier er tilføjet ATP's depot, så ejerandelen nu er oppe på 1,32 pct. mod 1,05 pct. ved udgangen af 2017. Det viser pensionsselskabets halvårlige specifikationer af beholdningen af børsnoterede danske aktier.

Opkøbet er kommet i en periode, hvor Danske Bank-aktien er faldet fra et niveau omkring årsskiftet på 241,60 kr. til 199,85 kr. ved udgangen af juni. Det er et fald på over 17 pct. Medregnet udbetaling af udbytte har afkastet på bankaktien hidtil i år været negativt med ligeledes lidt over 17 pct.

Nedturen er sket sideløbende med, at bankanalytikere har spekuleret i, hvor stor en bøde Danske Bank kan ende med at få som følge af hvidvasksagen. Eksempelvis skrev Credit Suisse i et analysenotat fra starten af juli, at det kalkulerede med en bøde på op til 3,7 mia. kr.

Også ATP har haft fokus på hvidvasksagen, og vicedirektør Claus Wiinblad kritiserede på Danske Banks generalforsamling i marts bestyrelsen for ikke at have reageret hurtigt nok i sagen.

- Sagens alvor tilsiger, at bankens bestyrelse burde have reageret hurtigere ved at igangsætte en grundig undersøgelse, sagde Claus Wiinblad ved den lejlighed.

Mens ATP har købt aktier i Danske Bank i første halvår, har pensionskassen solgt aktier i såvel Jyske Bank som Sydbank og reduceret sine ejerandele til henholdsvis 0,76 pct. og 0,31 pct. fra 0,78 pct. og 0,56 pct. ved udgangen af 2017.

De største ændringer i pensionskassens ejerandele af danske aktier i første halvår tæller FLSmidth, hvor ejerandelen er øget til 3,77 pct. fra 2,36 pct., nynoterede Netcompany, som ATP er gået ind i med en ejerandel på 2,20 pct. samt Ringkjøbing Bank, TCM Group og Per Aarsleff, hvor ATP har øget til henholdsvis 6,72 pct., 12,90 pct. og 11,68 pct. fra 5,06 pct., 11 pct. og 10,02 pct.

Den største reduktion er sket i Scandinavian Tobacco Group, hvor ATP har solgt hele sin aktiepost på 0,62 pct. og altså ikke længere ejer aktier.

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
15:39:01

 
9,21%
 
15:39:01

 
4,50%
 
15:39:01

 
1,69%
 
15:39:01

 
1,02%
 
15:39:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder