Auriga, Årsrapport 2014 - Tilfredsstillende år

Udgivet den 20-02-2015  |  kl. 08:00  |  

Auriga Industries A/S, Harboøre, Danmark, 2015-02-20 08:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Selskabsmeddelelse nr. 2/2015
 
20. februar 2015

 

HOVEDPUNKTER I 2014
 

Auriga havde et tilfredsstillende år, hvor frasalget af Cheminova var den største begivenhed. 5% organisk vækst løftede den rapporterede omsætning til 6,8 milliarder kroner med forbedrede driftsresultater i Cheminova. Pengestrømmen var påvirket af en væsentlig reduktion i factoring/securitization, hvilket medførte et forøget gældsniveau.
  

  • 2014 var påvirket af frasalget af Cheminova, som nu afventer godkendelser fra konkurrencemyndigheder, for at transaktionen kan blive endeligt gennemført.
  • Frem til effektuering af frasalget vil Cheminova være indregnet i Auriga’s regnskab som ophørende aktivitet, mens Auriga er præsenteret som den fortsættende aktivitet.
  • Årets resultat for den fortsættende aktivitet (Auriga) blev -61 mio. kr. Administrationsomkostninger steg 32 mio. kr. til 49 mio. kr. som følge af omkostninger i forbindelse med salgsprocessen.
  • De ophørende aktiviteter (Cheminova) havde et tilfredsstillende år med 5% organisk vækst, der løftede den rapporterede omsætning med 2% til 6.755 mio. kr. Dækningsgraden blev forbedret med 0,8 procentpoint til 30,8% og medførte en stigning i resultatet af primær drift (EBIT) på 9%, når der korrigeres for omkostninger relateret til frasalget af Cheminova i 2014 samt frasalget af Stähler Schweiz i 2013.
  • Omsætning og indtjening blev forbedret i de ophørende aktiviteter på trods af en negativ indvirkning fra tørke og udfordrende markedsforhold i Brasilien, som reducerede resultaterne væsentligt i fjerde kvartal.
  • Den negative pengestrøm var påvirket af såvel en væsentlig reduktion af factoring/securitization-aktiviteterne som større lagre, hvilket medførte en højere gæld ved udgangen af året.
  • Frasalget af Cheminova forventes endeligt gennemført i marts eller april måned.
  • Den mest effektive udlodningsmetode undersøges stadig, og udfaldet vil blive kommunikeret på et senere tidspunkt.
  • Den ordinære generalforsamling afholdes den 30. april 2015, hvor Auriga forventer at kunne redegøre nærmere for den forventede udlodning af provenuet fra salget.
  • Der forventes fortsat et nettoprovenu på mellem 323-325 kr. pr. aktie til udlodning til aktionærerne i 2015. Der er stadig en vis usikkerhed om intervallet.

 

Forventet tidsplan for frasalget

2015              Gennemførelse af frasalget (forventes i marts eller april)

2015              Indkaldelse til (ordinær eller ekstraordinær) generalforsamling for at
                      godkende udlodning og metode

2015              Udlodning af overskydende provenu til Aurigas aktionærer

2015-16         Afnotering og likvidation af Auriga

Den forventede tidsplan skal betragtes som en indikation af faserne i processen, der er betinget af den endelige gennemførelse af frasalget. Forsinkes den endelige gennemførelse, vil de efterfølgende faser blive tilsvarende forskudt.

  
 

AURIGA INDUSTRIES A/S

  

KONTAKTPERSONER:

Finansdirektør René Schneider (CFO)
Mobil 40 80 99 50

Lene Faurskov, Manager, Investor Relations
Mobil 41 64 05 04

www.auriga.dk - investor@auriga.dk
Tlf. 70 10 70 30

  

Der holdes ikke audiocast/telekonference i forbindelse med årsrapporten for 2014.

Årsrapporten for 2014 er udarbejdet og offentliggjort på engelsk. Et uddrag på dansk er tilgængelig på hjemmesiden www.auriga.dk > Regnskaber. I tvivlstilfælde er ordlyden i den engelske version gældende.
  

 

 

 

 

 

 

Vedhæftede filer:

Auriga_Annual Report 2014_EN.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente ved åbningen
07:04 Equinor leverer blandet regnskab
06:37 Asien: Amerikansk tech-drop trækker stor del af asiatiske aktier ned
06:34 IBM-aktien i dyk efter regnskab