Bang & Olufsen vokser over en bred kam og venter yderligere vækst

Udgivet den 12-07-2018  |  kl. 08:54  |  
20180712084439334_org.jpg0Bang & Olufsen havde fremgang i fjerde kvartal.3

En større omsætning har hjulpet til med at løfte indtjeningen for elektronikproducenten Bang & Olufsen i fjerde kvartal af det skæve regnskabsår 2017/18.

Bundlinjen har for kvartalet vist et overskud efter skat på 53,2 mio. kr., hvilket er en klar forbedring fra det nettounderskud på 76 mio. kr., der blev præsteret i samme kvartal året før.

Det skete blandt andet på baggrund af en vækst i omsætningen, som voksede til 830 mio. kr. fra 785 mio. kr. i den tilsvarende periode året forinden. Det svarer til en omsætningsvækst på 6 pct. - og 8 pct. i lokale valutaer - i kvartalet, men for hele det skæve regnskabsår var omsætningsvæksten højere.

- Bang & Olufsen opnåede en vækst på 11 pct., forbedrede lønsomheden og genererede positive frie pengestrømme i 2017/18.

- Vi er tilfredse med resultatet og med den fremgang, vi har vist i regnskabsåret. Resultatet afspejler vores indsats for at ændre vores forretningsmodel, lancere innovative produkter og styrke vores brand og distributionssetup, siger administrerende direktør Henrik Clausen om helårstallene i en kommentar til regnskabet.

Ses der på de enkelte forretningsområder, faldt omsætningen i kerneafdelingen, AV-divisionen, rapporteret med 8 pct. til 434,9 mio. kr. i fjerde kvartal. Omvendt var der massiv fremgang i Play-divisionen, som noterede en rapporteret salgsvækst på 26 pct. til 394,7 mio. kr.

For det nye regnskabsår, 2018/19, venter Bang & Olufsen en vækst i omsætningen på mere end 10 pct. og en driftsmargin før renter og skat, EBIT, i niveauet 7-9 pct.

Til sammenligning havde selskabet i 2017/18 en omsætningsvækst på omkring 11 pct. og en EBIT-margin på 3,7 pct.

Tabel for Bang & Olufsens regnskab for fjerde kvartal 2017/18:

Mio. kr. Q4 2017/18 Q4 2016/17 FY 2017/18 FY16/17
Nettoomsætning 830 785 3285 2954
Bruttomargin (%) 41,2 33,2 40,9 38,1
EBITDAC 85 -41 292 25
EBIT 55 -95 122 -129
EBITmargin 6,6 -12,1 3,7 -4,4
Resultat før skat 61,2 -119 117,5 -166
Nettoresultat 53,2 -76 81,5 -117

Bang & Olufsens forventninger til 2018/19:

I pct. Ved Q4
Omsætningsvækst Over 10 pct.
EBIT-margin 7-9

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:06

 
0,00%
 
22:38:01

 
-0,55%
 
16:50:06

 
0,00%
 
22:38:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder