Bank of Americas overskud ramte over estimaterne

Udgivet den 15-10-2018  |  kl. 13:21  |  

Bank of America kom igennem tredje kvartal med et højere overskud per aktie end ventet blandt analytikerne.

Banken, der er USA's næststørste, leverede et overskud per aktie på 0,66 dollar. Forventningen blandt analytikere adspurgt af Bloomberg News var et overskud per aktie på 0,62 dollar.

Samtidig noterede banken en stigning i indtjeningen på 35 pct. i kvartalet grund af lavere skat, mens en vækst i udlån udlignede en lavere indtjening fra handel med obligationer, skriver Reuters.

Bank of America kunne dog ikke helt følge med analytikernes forventningerne til handelsindtægterne fraregnet kursreguleringer for tredje kvartal. Her havde banken indtægter for 3,1 mia. dollar mod estimatet på 3,15 mia. dollar ifølge Bloomberg News.

Tredje kvartal bød samtidig på en handelsindtægter for aktieområdet minus kursreguleringer på 1,0 mia. dollar, hvor estimatet var på 1,06 mia. dollar.

Flere af de store amerikanske banker heriblandt JPMorgan og Citigroup satte i sidste uge gang i regnskabssæsonen med deres regnskaber for tredje kvartal.

Regnskabet har ikke skabt større bevægelser i bankens aktie, der stiger med 0,1 pct. på formarkedet på en dag, hvor futures dog samtidig handler med negative fortegn.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:01

 
5,00%
 
17:24:02

 
4,95%
 
17:24:02

 
3,56%
 
17:24:02

 
1,91%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder