Banken er boligkøbernes foretrukne økonomiske rådgiver

Udgivet den 14-03-2015  |  kl. 15:13  |  

Køb, Salg, Overdragelse, Salgsopstilling, Interiør, Par, Førstegangskøbere (Foto: David Buchmann - Boligsiden.dk)

Banken er stadig vores foretrukne partner, når vi søger viden om lånemuligheder og privatøkonomi i forbindelse med boligkøbet. Det viser en undersøgelse blandt 597 af brugerne på Boligsiden.dk. Her svarer 45 procent, at de søger økonomisk rådgivning om boligkøbet hos banken, mens 10 procent vil gå direkte til et realkreditinstitut, og 8 procent vil vælge en uafhængig økonomisk rådgiver. I den mere lette ende af rådgivningsskalaen bruger 19 procent internettet og diverse online beregnere, mens familien for 14 procents vedkommende klarer rådgivningen.

 

”Banken er stadig vores foretrukne rådgiver. Det er trods alt her, vi typisk låner vores penge, og det er banken, der i sidste ende skal godkende budget og finansiering og ikke mindst lånebeløbet”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk

 

Rådgivning til ethvert behov

Næsten hver femte søger økonomisk rådgivning på internettet og bruger fx de online låneberegnere, mange banker har liggende på deres website. Samtidig spørger mange også familien til råds. Men det skal næppe ses som en trussel mod bankene – mere som et udtryk for, at man som boligsøgende kan være forskellige steder i boligsøgningsprocessen.

 

”Når man søger ny bolig, er det en proces, der kan strække sig over rigtig lang tid. Måske har man ikke så travlt, og måske skal man sælge sin nuværende bolig først. Så kigger man lidt på boliger, mens man drømmer og regner lidt på, hvad man har råd til at købe. Her starter man nok typisk på internettet med låneberegnerne. Når man så bliver mere konkret, spørger man måske familien om, hvilke lånetyper de har, og når man rent faktisk har fundet et hus, man vil købe, går man i banken – sådan kan forløbet i hvert fald være”, siger Birgit Daetz.

 

Fakta: Sådan gjorde vi

Boligsiden.dk stillede vi i perioden 25. februar – 3. marts spørgsmålet: ”Hvor søger du økonomisk rådgivning om dit boligkøb?” 597 svarede, og svarene fordelte sig sådan her:

Hvor søger du økonomisk rådgivning om dit boligkøb (Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse