Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2020

Udgivet den 28-01-2021  |  kl. 12:19  |  

Omsætning og EBITDA på linje med forventningerne til 2020. Likvider ved årets udgang var bedre end forventet.

KØBENHAVN, Danmark, 28. januar 2021 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) rapporterede i dag foreløbige, ureviderede finansielle resultater for 2020 på linje med, eller bedre end selskabets senest udmeldte forventninger.         

Omsætningen for helåret forventes at være ca. DKK 1.852 mio., bestående af DKK 1.082 mio. fra det kombinerede salg af Rabipur/RabAvert og Encepur, DKK 704 mio. fra salg til den amerikanske regering, inklusive omsætning fra JYNNEOS og kontraktarbejde, samt DKK 66 mio. fra milepælsbetalingen fra Janssen (godkendelse af ebolavaccinen).Resultatet af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) forventes at være ca. DKK 740 mio., inklusive andre driftsindtægter på DKK 628 mio. fra salget af Priority Review Voucher.Likvider ved årets udgang udgjorde ca. DKK 1.670 mio., eksklusive uudnyttede kreditfaciliteter på DKK 244 mio.

DKK mio.  2020
forventet
oprindelig
2020
forventet
opdateret nov-20
2020
realiseret
urevideret
Omsætning 1.900 1.900 1.852
Resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) 675 725 740
Likvider 1.350 1.600 1.670

Omsætningen i 2020 steg væsentligt i forhold til 2019 som følge af den kommercielle transformation af Bavarian Nordic efter opkøbet af de to kommercielle vacciner, Encepur og Rabipur/RabAvert. Den negative påvirkning fra COVID-19 på omsætningen fra Encepur og Rabipur/RabAvert var begrænset til ca. DKK 200 mio. som følge af et stærkt salg i nøglemarkeder, og blev stort set opvejet af en bedre end forventet omsætning fra JYNNEOS. Den svage dollarkurs påvirkede omsætningen af RabAvert i årets sidste to måneder.                 

Resultatet af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) var en smule bedre end forventet som følge af et stramt fokus på omkostninger og profitabilitet.

Likvider ved årets udgang oversteg forventningerne som følge af udskudte investeringer samt forskydninger i arbejdskapitalen. Dette blev opnået uden at trække på den eksisterende lånefacilitet på DKK 244 mio. Som følge af den stærke finansielle position er dette træk udskudt til 2021.

"Vi er særdeles tilfredse med at levere et resultat, der er på linje med eller bedre end vores oprindelige forventninger, som blev udstukket i februar 2020, hvor ingen havde begreb om den voldsomme effekt, COVID-19 ville få på hele verden. Resultaterne er opnået som følge af et godt salg i nøglemarkeder, et bedre end forventet salg til regeringer samt et stramt fokus på profitabilitet og kapital," udtaler Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic.

Bavarian Nordic offentliggør årsrapporten for 2020 samt de finansielle forventninger til 2021 den 12. marts 2021.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til det amerikanske strategiske nationale beredskabslager af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder under navnet JYNNEOS®, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt som koppevaccine i Europa under navnet IMVANEX® og i Canada under navnet IMVAMUNE®. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af to markedsledende vacciner: Rabipur®/RabAvert® mod rabies og Encepur® mod flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet ebolavaccinen MVABEA®, der er licenseret til Janssen. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 01 / 2020

Vedhæftet fil

2021-01-da

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder