Bavarian Nordic offentliggør storaktionærmeddelelse fra Invesco Ltd.

Udgivet den 17-03-2021  |  kl. 19:33  |  

KØBENHAVN, Danmark, 17. marts 2021 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddeler, at selskabet, i henhold til §38 i Lov om kapitalmarkeder samt §55 og §56 i Selskabsloven, har modtaget meddelelse fra Invesco Ltd., der bekræfter at Invesco Ltd. efter den nylige kapitalforhøjelse i Bavarian Nordic indirekte besidder mindre end 5% af stemmerettighederne i Bavarian Nordic A/S pr. 15. marts 2021.

Stemmerettighederne, der er indirekte kontrolleret af Invesco Ltd., besiddes af Invesco Advisers, Inc., som har fået delegeret stemmerettighederne af en række fonde, der er ledet af tilknyttede virksomheder til Invesco-gruppen.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til det amerikanske strategiske nationale beredskabslager af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder under navnet JYNNEOS®, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt som koppevaccine i Europa under navnet IMVANEX® og i Canada under navnet IMVAMUNE®. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af to markedsledende vacciner: Rabipur®/RabAvert® mod rabies og Encepur® mod flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet ebolavaccinen MVABEA®, der er licenseret til Janssen. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 09 / 2021

 

Vedhæftet fil

2021-09-da

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder