Bioporto bekræfter foreløbige tal: Ramte forbi skiven i 2019

Udgivet den 11-03-2020  |  kl. 13:57  |  
Arkiv: Foto

Bioporto levede sidste år ikke op til sine egne forventninger. Det fremgår af selskabets årsregnskab onsdag.

Miseren kommer dog ikke som en overraskelse, da selskabet i slutningen af februar kom med foreløbige tal.

Bioporto løftede sidste år sin omsætning til 26,6 mio. kr. fra 26 mio. kr. i 2018. Selskabet ventede dog 29 mio. kr.

Løftet slog dog ikke igennem længere ned i regnskabstallene - blandt andet på grund af øgede omkostninger.

Blandt andet salgs- og marketingsomkostningerne blev løftet til 39,3 mio. kr. fra 20,9 mio. kr. året før.

Det betød, at driftstabet (EBIT) blev øget til 74,3 mio. kr. fra 41,8 mio. kr. Her var ventet et tab på 70 mio. kr.

Nettoresultatet blev et tab på 69,6 mio. kr., hvilket var en stigning fra året før, hvor det var på 38 mio. kr.

I 2020 ventes toplinjen at vokse til 30 mio. kr., mens driftstabet på EBIT-niveau ventes omkring 73 mio. kr.

- Toplinjen vil blive støtte af en øget NGAL-omsætning på tværs af regionerne, mens salget af antistoffer og ELISA-kits ventes at falde på grund af Bioportos smallere fokus på egne antistoffer, skriver selskabet i regnskabet.

Tabel for Bioportos årsregnskab for 2019:

Mio. kr. FY 2019 FY 2018
Omsætning 26,6 26,0
EBIT -74,3 -41,8
Resultat før skat -74,2 -41,6
Nettoresultat -69,6 -38,0
Udbytte pr. aktie (kr.) 0 0,0

Bioportos forventninger til 2020:

Mio. kr. Ved FY 2019
Omsætning 30
EBIT -73

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Profit warning❯  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Relaterede nyheder