Bitcoin fortsætter utrættelig vinderstime: Runder snart vigtig milepæl

Udgivet den 22-11-2024  |  kl. 06:54  |  

Kryptovalutaen bitcoin har siden valget af Donald Trump som USA's næste præsident været på noget af en vinderstime.

Den kommende præsident vurderes at ville føre en mere lempelig politik over for kryptovaluta, og Donald Trump har da også selv betegnet sig som en foregangsmand for de digitale valutaer.

Opturen fortsætter fredag, hvor den største af kryptovalutaerne, bitcoin, har været oppe at snuse til næste vigtige milepæl: En kurs på 100.000 dollar per bitcoin.

I de tidlige nattetimer ramte bitcoin rekordkursen 99.368 dollar, men siden er kryptovalutaen svækket en anelse til omkring 99.040 dollar.

I USA har Gary Gensler, der er formand for landets børstilsyn, Securities and Exchange Commission, valgt at fratræde sin stilling 20. januar, når Donald Trump er blevet svoret ind som USA's 47. præsident.

Gary Gensler har i sin tid som formand ført en hård politik mod kryptomarkedet. Forventningen er ifølge Bloomberg News, at en ny formand under Donald Trump vil være mere venligt stemt over for de digitale valutaer.

- Vi kan fokusere på nyhederne om, at formand Gary Glenser vil fratræde 20. januar, store ordrestrømme af ETF'er, og den rolle, som optioner spiller i styrkelsen, men det her er et ustyrligt momentum, og 100.000 dollar agerer magnet, skriver Chris Weston, der er chef i Pepperstone Group, i et notat.

Hos schweiziske UBS bemærker man, at bitcoin er et usædvanligt og særligt volatilt aktiv.

- Bitcoin er ikke noget, du kan værdiansætte, siger investeringschef Themis Themistocleous ifølge Bloomberg News.

- Den er meget volatil, og vi tror, at du i din portefølje kan have andre aktiver som guld, der hver eneste gang har vist sig at være mere givtige, fortsætter han.

Bitcoin er siden Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg steget over 43 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020
15:48 De amerikanske indkøbschefers humør stiger i november
15:39 USA/åbning: Gap er flyvende på dag med spinkel fremgang
15:15 Tysk leverandør til bilindustrien fyrer 5500
15:11 Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank
15:09 ECB ønsker øget økonomisk integration i EU for at bekytte sig mod handelskrig
14:28 USA/tendens: Lunken start i sigte - Gap ses starte dagen ud i tocifret kursplus
14:16 Saxo Bank: Der er muligheder i mikrochips end Nvidia
13:44 Europa/aktier: Banker sendt i bund efter skuffelse om europæisk aktivitet
13:29 Lån & Spar tjener og bruger flere penge - men øger overskuddet
13:19 Amerikansk discountdetailkæde går grøn dag i møde efter regnskab
13:03 KORR: Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
12:08 Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
11:25 Aktier/middag: Bankerne sendes ned af skuffende aktivitet i eurozonen - C25 klarer frisag
10:44 Svag aktivitet i Europa sender renterne under 2 pct.
10:03 Skuffende aktivitet i eurozonen over hele linjen i november
09:51 Kriseramte Northvolt leder efter afløser til topchef