Blodig måned på ejendomsmarkedet

Udgivet den 06-11-2008  |  kl. 14:40  |  

Oktober var på alle måneder en blodig måned - både for aktie- og ejendomsinvestorer.

Det siger direktør Kenneth R. Hofman fra den internationale erhvervsejendomsmæglerkæde Colliers International til Netposten.

- Der er ingen tvivl om at oktober har været en blodig måned også på ejendomsmarkedet. Afkastene (investorrenten) er steget markant, med markante fald i værdierne til følge. Men de gennemførte redningspakker (herunder særligt på realkreditten, men også bankpakken) hjælper tillige erhvervsejendomsmarkedet og vi ser de første tegn på stabilisering.

Især ejendomme i provinsen har det svært.

- Sekundære beliggenheder er klart hårdest ramt og jo længere væk fra hovedbyerne jo sværere, således at vi reelt står med usælgelige marginalejendomme. Interessen går med andre ord mod hovedbyerne og særligt København og Århus, hvor særligt domicilejendomme med mellemlange til lange lejekontrakter med gode lejere faktisk er meget værdifaste. Mindre ejendomme også i hovedbyerne og projektejendomme i samme er tillige hårdt ramt, men altså ikke så hårdt som provinsejendomme, siger Kenneth R. Hofman.

- Alt i alt en klassisk situation, hvor hovedbyerne igen viser sig at være de mest robuste og hvor den indsnævring af afkastkrav der er sket fra hoved- til provinsbyer i de seneste år er vendt og afkastgabet væsentligt udvidet i løbet af en kort periode, siger Kenneth R. Hofman.

/csh


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank