B&O Q3: "Vi har overestimeret hastigheden vi har kunnet skabe ændring"

Udgivet den 04-04-2019  |  kl. 08:42  |  

Bang & Olufsen tog allerede 26. marts en del af spændingen ud af sit regnskab for tredje kvartal, der er blevet offentliggjort torsdag morgen. Her nedjusterede Struer-selskabet sine forventninger til resultaterne i det skæve regnskabsår 2018/2019, ligesom der blev præsenteret foreløbige regnskabstal. Tallene er ikke tilfredsstillende, lyder det fra topchef Henrik Clausen.

- På trods af en forbedret bruttomargin er resultaterne, vi har leveret, tydeligt ikke tilfredsstillende. Vi har overestimeret hastigheden, som vi har kunnet skabe ændringer, siger han i en kommentar til regnskabet torsdag morgen, hvori tallene er blevet bekræftet.

- Transformationen er nødvendig for at skabe et stærkt fundament, som vil gøre det muligt for os at levere rentabel vækst i fremtiden, og vi er tilfredse med, at vores operationsmodel har vist sig, at vi er blevet mere fleksible, når der kommer uforudsete udfordringer, lyder det fra topchefen.

B&O kunne i tredje kvartal af det skæve regnskabsår notere sig en tilbagegang i samtlige regioner, hvor salget i EMEA, der dækker over Europa, Mellemøsten og Afrika, faldt til 340 mio. kr. fra 457 mio. kr. samme kvartal året før. I Asien faldt omsætning med 15 mio. kr. til 272 mio. kr., mens det i Nord- og Sydamerika faldt til 51 mio. kr. fra 67 mio. kr. året før.

Elektronikselskabet nåede en samlet omsætning på 710 mio. kr., hvilket er en tilbagegang på 18 pct. fra samme kvartal året før. Driftsresultatet (EBIT) faldt til 30 mio. kr. fra 49 mio. kr. samme kvartal året forinden, mens bundlinjen svandt ind til 15 mio. kr. I tredje kvartal året før lød den på 26 mio. kr.

- Tredje kvartal var et udfordrende kvartal, som resulterede i et fald i omsætningen på 18 pct. Den igangværende transformation af salgs- og distributionsnetværket kombineret med lavere end ventet salg i Staged-kategorien (der blandt andet dækker over salg af tv, red.) var nøglefaktorer, der bidrog til faldet, forklarer Henrik Clausen.

B&O fastholder i regnskabet sine forventninger til årets resultat, der blev nedjusteret 26. marts. Der ventes et fald i omsætningen på 10 pct., mens EBIT-marginen ventes at blive omkring 4-5 pct. Ved regnskabsårets startede ventede Struer-selskabet en omsætningsvækst på 10 pct.

Tabel for Bang & Olufsens regnskab for tredje kvartal 2018/19:

Mio. kr. Q3 2018/19 Q3 2017/18 FY 2017/18 FY16/17
Nettoomsætning 710 865 3285 2954
Bruttomargin (%) 49,2 44,4 40,9 38,1
EBITDAC 53 100 292 25
EBIT 30 49 122 -129
Resultat før skat 24 50 117 -166
Nettoresultat 15 26 81 -117

Bang & Olufsens forventninger til 2018/19:

I pct. Ved Q2 26. marts 2019* Ved Q3
Omsætningsvækst cirka 0 Fald på 10 pct. Fald på 10 pct.
EBIT-margin 7-9 pct. 4-5 pct. 4-5 pct.

* Bang og Olufsen nedjusterede sine forventninger 26. marts blandt andet på grund af skuffende salg af TV. Ved regnskabsårets start ventede selskabet en omsætningsvækst på over 10 pct.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder