Boligkøberne satte ny rekord i boligsalg i vinterferien

Udgivet den 01-03-2021  |  kl. 17:00  |  
Villakvarter Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

Der blev solgt rekordmange boliger i uge 8. Foto: Boligsiden.

Hyggen i en snebeklædt skihytte er aflyst for de fleste i år. I stedet har mange danskere tilsyneladende brugt ugerne op til vinterferien på at genoverveje deres boligsituation, og mange af dem har samtidig fået afsluttet deres handel i vinterferien.

Boligsidens nye tal for uge 8, som er skolernes vinterferie nogle steder i landet, viser et hidtil rekordhøjt antal bolighandler målt på en enkelt uge.

Der blev nemlig solgt hele 2.905 boliger i uge 8, hvilket ikke er set højere i den undersøgte periode, som tæller alle årets uger tilbage til begyndelsen af 2015.

"Skolernes vinterferie falder forskelligt afhængig af geografi, men i uge 7, som udgør den anden vinterferieuge, blev der samtidig solgt 2.810 boliger i Danmark. Det er et ekstremt højt niveau for årstiden, og salget i begge vinterferieuger ligger dermed henholdsvis 59 og 51 procent højere end i de tilsvarende uger sidste år," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Det er alle typer af bolig, som der bliver solgt flere af. Salget af villaer og rækkehuse er steget med 40 procent sammenlignet med uge 8 sidste år. For ejerlejlighederne er der tale om en stigning på 63 procent, imens salget er sommerhuse er næsten fordoblet i forhold til uge 8 sidste år. Her er der nemlig tale om en stigning på 86 procent.

Flere nye boliger på markedet

Til og med uge 8 i 201 er der samlet solgt lidt over 20.500 boliger i Danmark, hvilket udgør en femtedel af det samlede boligsalg i rekordåret 2020. Og sammenligner vi ugerne 1-8 med samme periode sidste år, ligger salget 69 procent højere i år.

"Begyndelsen af 2021 har budt på en kraftig stigning i boligsalget, og foreløbig lader det ikke til, at købelysten er blevet mindre. Det sætter sit præg på det samlede udbud af boliger. Men den gode nyhed er, at efter vi i uge 7 så et fald i antallet af nye boliger til salg, er der igen i uge 8 sket en stigning i antallet af nye sælgere på markedet. Det er godt for den samlede balance på boligmarkedet," siger Birgit Daetz.

I uge 8 blev der således sat 2.879 boliger til salg. Det er det højeste niveau på én uge indtil videre i 2021, og det skal samtidig måles op imod de 2.163, der kom til salg i samme uge sidste år.

Men der er fortsat plads til flere sælgere, understreger Birgit Daetz.

"Indtil videre er der sat 19.800 boliger til salg i 2021, men måler vi det op imod de cirka 20.500 boliger der er solgt, giver det sig selv, at der fortsat er plads til flere nye sælgere. Så overvejer du at sælge din bolig, er det måske nu, du skal slå til. Det lader i hvert fald til, at der fortsat er købere derude," fortsætter Birgit Daetz.

Udviklingen i nye boliger til salg samt solgte boliger uge for uge:

  Nye til salg   Solgte  
Ugenummer 2020 2021 2020 2021
1 597 1.868 432 1.694
2 1.777 1.993 1.260 2.206
3 2.115 2.260 1.580 2.642
4 2.190 2.548 1.654 2.786
5 1.983 2.802 1.745 2.743
6 2.207 2.863 1.781 2.738
7 1.999 2.587 1.768 2.810
8 2.163 2.879 1.930 2.905

(Tabellen viser udviklingen i antallet af nye boliger til salg samt antal solgte boliger uge for uge. Opgørelsen gælder for alle boligtyper, hvilket vil sige villa, rækkehus, ejerlejlighed, fritidsbolig, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed og lystejendom. Kilde: Boligsiden)

The post Boligkøberne satte ny rekord i boligsalg i vinterferien first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse