Boligmarkedet er i topform og sætter nye salgsrekorder i oktober

Udgivet den 20-11-2020  |  kl. 06:00  |  

Salget af ejerlejligheder har sat rekord i oktober måned, hvor der blev solgt hele 2.152 ejerlejligheder. Men også salget af huse stiger. Foto: Boligsiden.

Boligkøberne har været aktive i oktober måned, hvor der igen er sat rekord i salget af boliger. Denne gang er det salget af ejerlejligheder, der for alvor har taget fart. Men også salget af huse er i yderligere vækst.

Vender vi os i første omgang mod lejlighederne, blev der i oktober solgt 2.152 af slagsen. Det er det højeste antal, som Boligsiden har registreret på en enkelt måned siden 2011, hvor Boligsiden begyndte at føre statistik over boligsalget. Dermed overgår oktober-salget også september måned, hvor den seneste rekord blev sat med 2.088 solgte ejerlejligheder.

"Med resultatet fra oktober måned er det samlede salg af ejerlejligheder tæt på at være på niveau med hele det samlede salg i 2019. Specielt efter efterårsferien er der virkelig kommet skub i salget med over 500 solgte lejligheder næsten hver uge. Det bidrager selvfølgelig til den nye rekord, som vi ser på denne del af boligmarkedet," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Den store stigning i salget af ejerlejligheder skyldes blandt andet, at der er solgt flere lejligheder på de to største lejlighedsmarkeder, København og Aarhus, hvor salget er steget henholdsvis 21 og 10 procent i de første 10 måneder af i år sammenlignet med samme periode sidste år.

Hussalget stiger igen

Men det er ikke kun lejligheder, som boligkøberne har været vilde med i oktober. Salget af villaer og rækkehuse er også usædvanlig højt.

I oktober alene blev der solgt 5.691 huse, hvilket er det næsthøjeste niveau på en enkelt måned siden 2011. Det er kun overgået af juni måned i år, hvor der blev solgt i alt 5.863 villaer og rækkehuse.

"Det er nu sjette måned i træk, at der er solgt over 5.000 huse om måneden. Det er voldsomt og helt ud over det sædvanlige. Ligesom for ejerlejlighederne ligger det samlede salg af huse nu meget tæt på hele det samlede salg i 2019, og de foreløbige tal for de første uger af november viser, at det eksplosive niveau fortsætter i denne måned," siger Birgit Daetz.

Salget af sommerhuse stiger med 49 procent

Det er længe siden, at salget af sommerhuse oversteg sidste års niveau, selvom det er begyndt at stilne lidt af med salget igennem de sidste måneder.

Der er dog ikke faldet mere ro over sommerhusmarkedet, end at der i oktober alligevel er solgt over 400 flere sommerhuse end i oktober sidste år. Det svarer til, at der er sket en stigning i salget på 49 procent.

"Der er solgt 1.272 sommerhuse i oktober måned. Ser vi bort fra i år, er der ikke siden 2011 registreret så mange sommerhushandler på en enkelt måned. Og det er vel at mærke salget i oktober, vi taler om, hvor handelsaktiviteten for sommerhuse ellers plejer at være godt på vej ind i sit vinterhi," siger Birgit Daetz.

Antal solgte boliger i 2020:

Måned Villaer og rækkehuse Ejerlejligheder Sommerhuse
Januar 3.775 1.511 612
Februar 4.213 1.612 792
Marts 3.993 1.298 916
April 3.619 1.088 1.309
Maj 5.013 1.577 2.152
Juni 5.863 1.954 2.302
Juli 5.320 1.903 1.519
August 5.150 1.722 1.382
September 5.654 2.088 1.327
Oktober 5.691 2.152 1.272

(Kilde: Boligsidens handelstal for oktober måned)

Solgte boliger i årets første 10 måneder sammenlignet med sidste år:

Boligtype Solgte jan-okt. 2019 Solgte jan-okt. 2020 Forskel
Villaer og rækkehuse 43.067 48.291 12%
Ejerlejligheder 15.256 16.905 11%
Sommerhuse 8.928 13.583 52%

(Tabellen angiver antal solgte boliger for hver boligtype i perioden januar til og med oktober i årene 2019 og 2020. Kilde: Boligsiden.)

The post Boligmarkedet er i topform og sætter nye salgsrekorder i oktober first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse
09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag