Boligmarkedet og coronakrisen

Indblik er i denne uge skrevet af Curt Liliegreen, cand.polit. og projektdirektør ved  Boligøkonomisk Videncenter.

Coronakrisen lammer nu økonomien. Den internationale valutafond, IMF, har sagt, at krisen sandsynligvis bliver værre end Finanskrisen. OECD har kaldt krisen for den største i det 21. århundrede.

Panikken på de finansielle markeder har på få uger fået danskernes realkreditrenter ryge i vejret, alt imens deres pensionsopsparing mister værdi grundet store aktiekursfald. Tallet for ledige stiger rekordagtigt i Danmark og i vores samhandelslande. Men hvad er den mere blivende effekt for boligmarkedet?

Den første, umiddelbare påvirkning

Krisen rammer boligmarkedet på to måder. Den ene effekt er den lynhurtige, vi allerede har bevidnet, hvor realkreditrenter på få dage stiger dramatisk. Omvendt kan de falde lige så hurtigt igen, når hjælpepakker beroliger markedet. Det ser ud til at ske nu.

Den øjeblikkelige virkning er også et fald i handelsaktivitet, når befolkningen bekymrer sig mere om liv og helbred end om ny bolig, og når den fremtidige jobsikkerhed samtidig er uvis. Men er det så dét? Vil tingene vende tilbage til normalen, så snart samfundets "lockdown" om et par uger er overstået? Der tales allerede om at "åbne samfundet" igen den 14. april.

Den V-formede krise

Desværre er pandemier ikke en ting, som politikere kan tænde og slukke for, som var det en stikkontakt. Forskerne ved endnu meget lidt om Covid19. Der er frygt for en ny epidemisk bølge til efteråret. Og uanset dette, har skaden allerede bredt sig fra de finansielle markeder og ind i den reale økonomi.

Der ventes en global recession, altså en negativ økonomisk vækst. I et lille land med meget udenrigshandel som Danmark vil det ramme beskæftigelsen. Det er gift for forbrugertilliden, for privatforbruget og for boligmarkedet. Spørgsmålet er derfor ikke, om boligmarkedet rammes, men om hvor hårdt og hvor langvarig nedgangen bliver?

I bedste fald får vi en hård, men kort opbremsning. Økonomer taler om den V-formede krise. I værste fald skal vi som OECD forudser kæmpe i årevis med at få økonomien op igen.

Bekymringen om en boligboble er forduftet

Væk er nu den tid, hvor man behøvede at frygte for en boligboble i hovedstaden. Hele tanken om at styre boligkøbernes lånemuligheder strengt, fordi de ellers ansvarsløst ville pumpe boligpriserne kunstigt op, forekommer absurd.

Verden - og ikke mindst storbyen - er et mere usikkert sted at leve efter corona-pandemien. Vi er ikke usårlige. Den usikkerhed vil sætte sig i boligpriserne.

Vi skal prise os lykkelige for, at vi i Danmark har et unikt og solidt realkreditsystem, der kan understøtte markedet i en kritisk stund. Men er det nok?

Ejerboligmarkedets potentiale

Jeg mener, at tidspunktet er kommet til at tage et særdeles kritisk blik på de senere års lånestramninger. Dét som økonomer prætentiøst har kaldt "makroprudential regulering", fra det engelske ord "prudent" – på dansk "forsigtig". Den regulering virker tværtimod uforsigtig og ude af trit med virkeligheden i dag.

Hvis samfundsøkonomien for alvor lider skade af coronakrisen, er boligmarkedet et vigtigt værktøj til at genskabe vækst og tillid. Sætter man gang i boligmarkedet, får man gang i hjulene med reparationsarbejde og øget forbrugertillid.

Det skal selvfølgelig gøres forsigtigt og doseres klogt. Men regeringen bør ikke ignorere ejerboligmarkedets potentiale.