Boligskatter stiger med milliarder uden politisk indgreb

En udskydelse af de nye boligskatter kan komme til at betyde en gevinst på 3 mia. kr. om året i tre år for den danske stat.

Det er i hvert fald situationen, hvis ikke politikerne bag aftalen om fremtidens boligskatter beslutter noget andet, skriver Politiken.

Skattegevinsten opstår blandt andet, fordi regeringen lægger op til at tage nye, forhøjede vurderinger i brug allerede fra næste år.

De lavere skattesatser, der ifølge aftalen skulle følge med, vil til gengæld først komme boligejere og lejere til gavn fra 2024 og ikke 2021, som det ellers var planen.

- Der kommer et ekstra provenu på tre milliarder, og det synes vi, er en dårlig idé, siger Ole Hækkerup, direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, til Politiken.

2 ud af de 3 mia. kr. vil ifølge avisen blive betalt af boligejere i de områder, der er mere tyndt befolkede.

Fra 2021 til 2023 vil de gå glip af den skattelettelse, de var stillet i udsigt, fordi skattesatserne ville blive sat ned.

Det beløb bør boligejerne have tilbagebetalt senere, mener Ole Hækkerup.

Den tredje milliard vil blive opkrævet hos de nuværende parcelhusejere i de større byer, som vil få en stigning i grundskylden på op til 7 pct. om året i de tre år.

En stigning, de ifølge boligaftalen skulle være friholdt for fra 2021, og det bør regeringen sikre, mener Dansk Ejendomsmæglerforening.

Skatteminister Morten Bødskov (S) indledte onsdag forhandlinger med de partier, der står bag aftalen om de nye boligskatter.

Forinden sagde han på et pressemøde, at han "var både overrasket og ærgerlig" over udsættelsen af de nye boligskatteregler. Udsættelsen sker, fordi it-systemerne på området ikke bliver klar til planlagt tid.

Baggrunden for at lave nye, forhøjede vurderinger er, at 800.000 boligejere siden 2013 har betalt 14 mia. kr. for meget i boligskatter på grund af fejlagtige vurderinger.

Samtidig har Skats vurderinger af fuldstændig ens boliger i en række tilfælde været forskellige.

/ritzau/