Boozt Q2: Overskud bedre end ventet - justeret forventning fastholdes

Udgivet den 12-08-2022  |  kl. 09:35  |  
Arkiv: Foto

Onlinetøjkoncernen Boozt leverer et driftsoverskud, der renset for engangsposter landede på 80,9 mio. svenske kr. mod 100,1 mio. svenske kr. i samme periode året før. Analytikerne havde ifølge det svenske nyhedsbureau Direkt ventet 74 mio. svenske kr.

Selskabet fremhæver, at der i andet kvartal kunne konstateres et fald i efterspørgslen grundet svagere forbrugertillid og stigende inflation. De faktorer ventes også at påvirke negativt resten af året.

Boozt fremhæver også, at der er konstateret øget konkurrence

Resultatet blev hentet med baggrund i en omsætning, der var stort set som ventet 1553 mio. svenske kr. mod forventninger om 1565 mio. svenske kr. Det var godt 5 pct. bedre end i andet kvartal 2021.

Bruttomarginen steg til 41,3 pct. sammenlignet med 39,9 pct. i andet kvartal 2021.

Boozt fastholder forventningerne til regnskabsåret 2022 om en omsætningsvækst på 10-15 pct. og et justeret driftsresultat (EBIT) på 235-285 mio. svenske kr.

Forventningerne blev nedjusteret 9. juni.

Tabel over Boozts regnskab for andet kvartal af 2022:

Mio (skr.)

Q2 22 Q2 21 H1 22 H1 21 FY 21
Nettoomsætning 1553,2 1476,3 2985,3 2622,3 5813,8
EBIT 64,6 80,9 59,9 139,1 264,5
Justeret EBIT 80,9 100,1 89,7 168,7
Resultat før skat 59,2 77,4 50,4 132,2 245,0
Nettoresultat 46,1 61,1 38,5 104,1 195,2

Boozts forventninger til 2022:

Ved Q2 22 Før Q2 22
Omsætningsvækst 10-15 pct. 10-15 pct.
Justeret EBIT 235-285 mio. skr. 235-285 mio. skr.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Report❯  Shares❯