Bording: Covid-19 svækkede aktiviteter i slutningen af første kvartal

Udgivet den 27-05-2020  |  kl. 14:25  |  
Arkiv: Foto

F.E. Bording måtte i årets første tre måneder se omsætningen falde i forhold til samme periode året forinden, og selskabet var blandt andet udfordret af coronapandemien, som betød, at dele af samfundet blev lukket ned.

Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal af 2020, der blev offentliggjort tirsdag.

- Bording Groups aktiviteter blev mod slutningen af første kvartal påvirket af Covid-19 og nedlukningen i dele af samfundet. Den delvise nedlukning har betydet en nedgang i aktiviteten i april på cirka 30 pct. sammenlignet med 2019, lyder det i regnskabet.

Nettoomsætningen landede i første kvartal på 142,6 mio. kr. mod 150,7 mio. kr. i første kvartal 2019. Driftsresultatet, EBIT, lød for perioden på 0,5 mio. kr. mod et driftsoverskud på 2,7 mio. kr. i samme periode sidste år.

På grund af usikkerhed om fremtiden giver selskabet endnu ikke forventninger til året.

- Den generelle økonomiske udvikling forventes at påvirke Bording Groups kunder resten af 2020. På grund af den store usikkerhed afstås der fortsat fra at give konkret guidance for 2020, skriver selskabet.

Tabel over F.E. Bordings regnskab for første kvartal af 2020:

Mio. kr. Q1 2020 Q1 2019 FY 2019
Nettoomsætning 142,6 150,7 577,4
EBITDA* 9,6 11,3 40,4
EBIT 0,5 2,7 -28,4
Resultat før skat -1,3 3,8 -30,7
Nettoresultat -1,4 3,4 -26,8

*EBITDA er eksklusiv gevinst af ejendomssalg

F.E. Bordings forventninger til 2020:

Mio. kr. Ved Q1 2020 Før Q1 2020
Nettoomsætning Ingen forventninger Ingen forventninger
EBIT Ingen forventninger Ingen forventninger

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Relaterede nyheder