Brexit: EU og Storbritannien sætter forhandlinger på pause til onsdag

Udgivet den 15-10-2018  |  kl. 06:34  |  

Storbritannien og EU sætter forhandlingerne om en brexit-aftale på pause indtil onsdag.

Det fortæller kilder fra begge parter til nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere søndag aften var der ellers kilder, der udtalte til nyhedsmediet Politico, at en aftale var nært forestående.

Det blev siden hen pure afvist af EU's chefforhandler Michel Barnier i et opslag på Twitter.

Og nu udskyder man altså forhandlingerne til onsdag.

Ifølge Michel Barnier har det især været spørgsmålet om den frie bevægelighed over grænsen mellem Irland og Nordirland, der har skilt parterne.

Barniers udmelding kommer efter en weekend med maratonforhandlinger i Bruxelles, hvor den britiske regering har været repræsenteret ved brexit-minister Dominic Raab.

- På trods af en intens indsats er der stadig en række politiske uenigheder, der er uløste. Særligt grænsespørgsmålet har været "backstop". Vi vil undgå en hård (lukket, red.) grænse, skrev Barnier på Twitter.

Når Barnier taler om "backstop", henviser han til EU's nødplan for at undgå en hård grænse mellem Nordirland og Irland, der indebærer, at Nordirland forbliver i EU's toldunion og indre marked, hvis det ikke på anden måde sikres, at bevægeligheden over grænsen ikke begrænses.

EU kræver, at Storbritannien garanterer dette, selv om fremtidige forhandlinger om en bilateral handelsaftale mellem EU og Storbritannien på den anden side af brexit skulle fejle.

Det har det britiske regering hidtil afvist.

Onsdag aften skal Michel Barnier briefe de 27 EU-landes ledere om forhandlingerne. Samme dag afholdes der topmøde i Bruxelles, hvor den britiske premierminister, Teresa May, deltager.

Der arbejdes på højtryk for at finde en aftale om briternes udtræden af EU efter mere end 40 års medlemskab.

Storbritannien træder officielt ud af EU 29. marts 2019. Ingen af parterne ønsker, at det bliver uden en skilsmisseaftale.

/ritzau/

Redaktion

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
18/09/19

 
9,04%
 
14:52:01

 
7,92%
 
14:52:01

 
4,22%
 
14:52:01

 
4,00%
 
18/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder