Nyheder

Briter nær nye elmaster får 250 pund om året trukket fra energiregningen

Den britiske regering ruller "pounds for pylons"-ordningen ud på over 40 lokationer som del af den største netopgradering siden 1960'erne.

Briter nær nye elmaster får 250 pund om året trukket fra energiregningen

Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på NPinvestor er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. NPinvestor anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Lån forudsætter, at du er fyldt 18 år, og vores partnere kreditvurderer altid ansøgere (bl.a. via RKI). Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer eller optager lån.

Den britiske regering har nu bekræftet, hvilke husstande der kan se frem til lavere energiregninger, fordi de bor tæt på nye elmaster. Ifølge The Guardian får husholdninger inden for 500 meter af ny gridinfrastruktur op til 250 pund: omkring 2.150 kroner, trukket fra deres årlige energiregning som kompensation for at “huse vital infrastruktur”.

Rabatordningen, der populært kaldes “pounds for pylons”, er nu bekræftet for mere end 40 lokationer over hele Storbritannien. Det bekræfter også BBC, som skriver, at husstande inden for cirka 1.600 fod: svarende til de nævnte 500 meter, fra opgraderede elmaster får de 250 pund årligt trukket fra elregningen.

Op til 2.500 pund over ti år

Ifølge regeringens løfte, som The Guardian refererer, kan de omfattede husstande samlet spare op til 2.500 pund: knap 21.500 kroner, over en tiårig periode. Beløbet er tænkt som en direkte kompensation til de husholdninger, der bogstaveligt set får nye elmaster som nabo, mens landet gennemfører det, der beskrives som den største opgradering af elnettet siden 1960’erne.

Baggrunden er, at Storbritannien har brug for markant mere transmissionskapacitet for at kunne tilslutte nye vindmølleparker, solcelleanlæg og anden vedvarende energiproduktion til det eksisterende net. Den type infrastrukturprojekter møder typisk lokal modstand, og kompensationsmodellen skal ses som et forsøg på at gøre det lettere for myndigheder og netselskaber at få opbakning til nye ledningstracéer og master i lokalområderne.

Del af en større grøn omstillingsplan

Udrulningen af de mere end 40 projekter er en central del af den britiske regerings plan for at reducere afhængigheden af fossile brændsler og samtidig sikre en stabil elforsyning, i takt med at efterspørgslen stiger fra blandt andet elbiler, varmepumper og datacentre. Et opgraderet og udbygget net er en forudsætning for, at Storbritannien kan indfri sine klimamål og samtidig undgå flaskehalse, der i dag betyder, at store mængder grøn strøm produceres, men ikke kan transporteres til forbrugerne.

For danske investorer er sagen relevant, fordi den illustrerer en bredere europæisk tendens: netselskaber og infrastrukturinvestorer står over for massive investeringsbehov i de kommende år, samtidig med at politikere i stigende grad må finde måder at holde lokal modstand nede for at kunne accelerere udbygningen. Lignende diskussioner kendes fra Danmark, hvor Energinet og andre aktører også har skullet balancere hensynet til borgere nær nye ledningstracéer med behovet for hurtigere netudbygning i takt med den grønne omstilling.

Selv om den konkrete rabatordning er britisk og ikke direkte kan overføres til danske forhold, peger sagen på en global investeringstrend: efterspørgslen efter kapital til netinfrastruktur, kabler, transformatorer og master forventes at være markant stigende i de kommende år. Det kan have betydning for investorer med eksponering mod utility-selskaber, netoperatører og leverandører til elsektoren, både i Storbritannien og i resten af Europa.

Regeringens rabatmodel skal ses som et politisk redskab til at fremskynde projekter, der ellers ofte forsinkes af lokale klager og retssager. Om modellen bliver en varig løsning, eller om den udvides til flere lokationer i takt med at flere net­projekter skydes i gang, vil formentlig blive tydeligere, i takt med at de første af de mere end 40 bekræftede projekter går i drift.

Kilder: The Guardian, BBC

Scroll to Top