Britisk detailsalg overrasker positivt og styrker pundet

Udgivet den 14-06-2018  |  kl. 10:52  |  

Det britiske detailsalg var markant højere end ventet i marts, hvor godt forårsvejr og et royalt bryllup var med til at trække op i salget. Efter offentliggørelsen af tallet er pundet blevet styrket.

Detailsalget steg 3,9 pct. i maj sammenlignet med samme periode året før, mens økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet en stigning på 2,4 pct. På månedsbasis lød fremgangen på 1,3 pct. mod en ventet stigning på 0,5 pct.

Salget har ifølge butikkerne selv været hjulpet af en længere periode med godt vejr samt festlighederne i tiden omkring det royale bryllup i slutningen af maj, hvor prins Harry og Meghan Markle sagde ja til hinanden. Det skriver Office for National Statistics, Storbritanniens svar på Danmarks Statistik, i en pressemeddelelse.

Forud for tallene skulle man betale 8,4461 kr. for et pund, mens den britiske valuta efterfølgende er styrket til 8,4675 kr. per pund.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  macro❯  Storbritannien❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
22/06/18

 
0,00%
 
22/06/18

 
0,00%
 
22/06/18

 
0,00%
 
22/06/18

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder