Byggekrise lukker Spæncoms nyeste fabrik

Udgivet den 19-03-2010  |  kl. 11:35  |  

Krisen i byggeriet sætter ikke bare aktiviteten på vågeblus på landets byggepladser. Også de store leverandører til byggeriet er alvorligt ramt.

Således vil landets største producent af store betonelementer Spæncom lukke den ene af sine fire fabrikker. Lukningen rammer virksomhedens nyeste fabrik beliggende i Vemmelev på Vestsjælland. Lukningen kaldes midlertidig, men der er ikke sat tid på, hvornår fabrikken kan genåbne. Det afhænger af markedssituationen. Tillidsfolk og de tilbageværende omkring 20 ansatte er orienteret. Den endelige beslutning ventes at blive truffet førstkommende tirsdag.

Spæncoms administrerende direktør Rene Kjærsgaard-Nielsen oplyser til Nyhedsbrevet 3F, at der næppe er andre muligheder end midlertidig lukning i Vemmelev.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder