Carlsberg / Anheuser-Busch introducerer premium-øl i Indien

Udgivet den 04-06-2012  |  kl. 08:41  |  

Verdens største bryggeri Anheuser-Busch InBev introducerer Budweiser Magnum i den højeste prisklasse af stærk øl i Indien.

Budweiser Magnum er prissat til 150 rupees (16,2 kr.) per 650 ml flaske i Maharashtra, skriver The Economic Times.

Lanceringen kommer et år efter, at Carlsbergs Elephant-øl, der er ligeledes er en super-premium stærk øl, blev introduceret til en pris på 135 rupees (14,6 kr.) per 650 ml flaske.

Premium-segmentet for stærk øl har i den seneste tid set flere nye aktører såsom Carlsbergs Tuborg Strong og SABMillers Foster's Strong.

Indien er i modsætning til andre ølmarkeder unik, fordi stærk øl (med alkohol, der indeholder mere end 5 pct.) dominerer salget.

- Mild øl er stagnerende, og en stor del af væksten kommer fra det stærke øl segmentet, siger Carlsbergs landechef Søren Lauridsen til The Economic Times.

Udgivet af: Aktiefokus