Carlsberg: Flere analytikere ændrer kursmål efter regnskab

Udgivet den 03-11-2017  |  kl. 11:47  |  
Povl Krogsgaard Larsen, Carlsberg

En række finanshuse har oven på Carlsbergs regnskab for tredje kvartal torsdag ændret deres kursmål for aktien i bryggeriet.

Blandt de finanshuse, som har justeret deres kursmål efter bryggeriets regnskab, har SEB fortsat det mest positive syn på aktien med et nyt kursmål på 830 kr. mod tidligere 820 kr. og en gentaget anbefaling om "køb".

Mest negativt stemt er JPMorgan, som har et kursmål på 625 kr., der er blevet opjusteret fra tidligere 560 kr. Finanshuset gentager sin anbefaling om "undervægt" af aktien.

Torsdagens regnskab viste svagere salgstal end ventet i kvartalet, hvor der blev omsat for 16,7 mia. kr., hvilket var knap en halv mia. kr. lavere end ventet.

Til gengæld går Carlsbergs spareprogram hurtigere end ventet, og derfor er forventningerne til 2017 opjusteret.

Bryggeriet ser nu en vækst i driftsresultatet (EBIT) før særlige poster på 7-8 pct. mod tidligere midt encifret pct.-vækst i EBIT, mens valutaeffekten nu ventes at give et plus på 75 mio. kr. mod 50 mio. kr. før regnskabet.

Carlsberg-aktien handles fredag til 745 kr. efter en stigning på 1,3 pct. Torsdag efter regnskabet steg aktien med 0,7 pct.

Her følger en oversigt over analytikerjusteringer efter Carlsbergs regnskab:

Finanshus Kursmål nu Kursmål før Anbefaling nu Anbefaling før
Jefferies 700 680 Hold Hold
Nordea 825 800 Køb Køb
Sydbank 735,5 727 Køb Køb
Goldman Sachs 666 677 Sælg Sælg
J.P. Morgan 625 560 Undervægt Undervægt
SEB Equities 830 820 Køb Køb
Exane 750 740 Neutral Neutral

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder