Carlsberg H2: Stærkt salg i alle regioner og flot udlodning i sigte

Udgivet den 06-02-2019  |  kl. 07:26  |  

Carlsberg kom pænt ud af andet halvår sidste år, hvor salget overgik forventningerne i markedet en smule, mens driftsmarginen haltede lidt. Samtidig lover Carlsberg en pæn udlodning, der også lå lidt over forventningerne.

Verdens tredjestørste bryggeri nåede i andet halvår sidste år en koncernomsætning på 31,5 mia. kr. mod ventet 31,1 mia. kr. blandt analytikerne ifølge estimater fra Carlsberg selv og mod 29,5 mia. kr. i samme periode af 2017.

Det viser selskabets regnskab for hele året.

Den fornuftige udvikling i salget var bredt funderet geografisk, idet alle tre hovedregioner leverede lidt over forventning i periode.

I Carlsbergs klart største marked, Vesteuropa, blev der i perioden fra og med juli til og med december solgt for 18.396 mio. kr. mod ventet 18.226 mio. kr. blandt analytikerne.

I Asien, der nu er bryggeriets næststørste region, var salget 7615 mio. kr. mod ventet 7470 mio. kr., mens Østeuropa stod for et salg på 5507 mio. kr. mod ventet 5390 mio. kr.

MARGINEN HALTER LIDT

Til gengæld formåede Carlsberg ikke at hive helt så meget indtjening ud af salget, som analytikerne umiddelbart havde ventet.

Bryggeriet opnåede således et driftsoverskud (EBIT) før særlige poster på 4956 mio. kr. i halvåret mod ventet 4962 mio. kr. og 4751 mio. kr. i andet halvår 2017.

Skæver man til regionerne, fik Vesteuropa, Asien og Østeuropa driftsoverskud på henholdsvis 2952 mio. kr., 1556 mio. kr. og 1151 mio. kr. i andet halvår sidste år, mens analytikerne havde ventet 2959 mio. kr., 1553 mio. kr. og 1143 mio. kr.

Regnskabet var påvirket af negative særlige poster på 51 mio. kr. Her havde analytikerne ventet minus 43 mio. kr. I andet halvår 2017 var der særlige poster på minus 4603 mio. kr. Det skyldtes en nedskrivning på Carlsbergs russiske bryggeri, Baltika, på 4,8 mia. kr.

På bundlinjen fik Carlsberg et overskud efter minoriteter på 2838 mio. kr. i andet halvår sidste år, mens analytikerne havde regnet med 2823 mio. kr. I andet halvår året før var resultatet et underskud på 1045 mio. kr. - som følge af de store nedskrivninger.

SER MIDT-ENCIFRET VÆKST I DRIFTSRESULTATET

For 2019 venter Carlsberg en midt-encifret organisk fremgang i driftsresultatet målt i procent. Bryggeriet venter desuden en helt flad valutaeffekt for regnskabsåret.

Investeringerne ventes samtidig at lande på omtrent 4,5 mia. kr.

For hele regnskabsåret 2018 sigtes der efter en udbyttebetaling på 18 kr. per aktie mod analytikernes forventninger om 17,50 kr. per aktie. For regnskabsåret 2017 var udbyttet på 16 kr. per aktie.

Derudover varsler Carlsberg for første gang i 16 år et aktietilbagekøbsprogram, der efter planen vil udgøre maksimalt 4,5 mia. kr. over de kommende 12 måneder.

Tabel over Carlsbergs regnskab for andet halvår af 2018:

Mio. kr. H2 18 H2 18(e) H2 17 FY 18 FY 18(e) FY 17
Omsætning 31.537 31.103 29.479 31220 62.069 60.655 *)
- Vesteuropa 18.396 18.226 17.473 36.151 35.981 35.716
- Østeuropa 5507 5390 5423 10.780 10.663 10.925
- Asien 7615 7470 6544 15.530 15.384 13.944
EBIT før særlige poster 4956 4962 4751 9329 9335 8876
- Vesteuropa 2952 2959 2818 5425 5432 5144
- Østeuropa 1151 1143 1173 2222 2220 2220
- Asien 1556 1553 1411 3164 3161 2905
Særlige poster -51 -43 -4603 -88 -80 -4565
Resultat før skat 4513 4494 -289 8519 8496 3523
Nettoresultat efter minoriteter 2838 2823 -1045 5309 5290 1259
Udbytte kr. - - - 18,00 17,50 16

(e) = Medianestimater indsamlet af Carlsberg fra 22 analytikere.

*) Omsætningstal revideret grundet IFRS 15.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder