Carlsberg presser sine små underleverandører

Udgivet den 07-04-2009  |  kl. 06:05  |  

Den danske bryggerikæmpe Carlsberg spiller med musklerne overfor sine underleverandører og ændrer sine betalingsbetingelser. Analytiker forventer at flere vil følge Carlsbergs fodspor.

Carlsberg ændrer betalingsbetingelserne for sine tusindvis af underleverandører, og dette sker allerede pr. den 15 april hvor Carlsberg har besluttet sig for at vente måneden ud og yderligere 62 dage med betaling. Carlsberg vil dermed øge sin egen likviditet.

- De store spiller lidt med musklerne for at optimere butikken, de små leverandører må så sluge den pille. Hvis man virkelig var i akutte problemer, ville det her træk ikke rigtig batte noget, siger Morten Imsgaard analytiker i Sydbank til Børsen.

Han vurderer samtidigt at dette vil blive en tendens der vil gå i igen i flere brancher.

 

Udgivet af: NPinvestordk