Carlsberg ser købsinteresse fra både russiske og internationale bydere

Udgivet den 07-02-2023  |  kl. 16:22  |  
Carlsberg, Administrende Direktør Carsten Hänel

Feltet af potentielle købere er snævret ind for Carlsberg, der står over for at sælge den russiske forretning.

Ifølge topchef Cees 't Hart er "over 5 og under ti bydere" tilbage i puljen af seriøse kandidater, som selskabet forventer at indlede forhandlinger med de kommende uger. Her er både tale om russiske spillere og internationale, der kan blive den nye ejer af Carlsbergs otte russiske bryggerier, og som samtidig overtager de 8000 ansatte.

Det er dog endnu for tidligt at komme nærmere ind på, hvilken type køber, Carlsberg kan foretrække. I sidste ende er der en række kriterier, som selskabet vurderer ud fra.

- Vi ser på forskellige ting, heriblandt hvorvidt de kan finansiere forretningen, om de har et langsigtet perspektiv, og så især hvordan de fokuserer på vores ansatte. Så spiller budprisen selvfølgelig også ind, siger Cees 't Hart.

Carlsberg forventer at kunne underskrive en aftale med en køber inden udgangen af andet kvartal, og herefter indledes næste fase, hvor de russiske myndigheder skal godkende handlen.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯