Carlsberg/CFO: Øgede marketinginvestering skal sikre langsigtet vækst

Udgivet den 13-08-2020  |  kl. 10:02  |  
Carlsberg - Logistik

Carlsberg ser grundet corona meget mere negativt på fremtiden, end bryggerikoncernen gjorde før forventningerne blev suspenderet i april.

Carlsbergs finanschef, CFO, Heine Dalgaard understreger, at forventningerne er meget usikre og mere usikre end normalt, men generelt tager udgangspunkt i den nuværende situation.

- Vi er mere usikre på forventningerne end normalt grundet covid-situationen, understreger han på en telekonference efter offentliggørelsen af bryggeriets halvårsregnskab.

Carlsbergs organiske drift faldt 8,9 pct. i første halvår, men forventningerne til hele året er nu et fald på 10-15 pct. Dermed ventes markant større fald i andet halvår.

- At vi venter større fald i andet halvår, skyldes altovervejende flyttede marketinginvesteringer fra første til andet halvår, siger han men pointerer, at det også skal sikre den langsigtede vækst i bryggeriet.

Heine Dalsgaard oplyste også, at der i forventningerne ikke er taget højde for endnu en stigning i corona-virus - en såkaldt andenbølge.

- Vi har ikke inkluderet en ny covid-top i vores forventninger, siger han og oplyser videre, at forventningerne generelt tager udgangspunkt i den nuværende situation på bryggeriets markeder.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder