Carlsberg/dir.: Vi har også reduceret bryggerijob i Polen

Udgivet den 14-02-2014  |  kl. 11:48  |  

Carlsberg har reduceret antallet af bryggeriarbejdspladser både i Polen og Danmark og ikke som fremført af Fagbladet 3F torsdag kun i Danmark.

Det oplyser kommunikationschef i Carlsberg Jens Bekke til Ritzau Finans

3F skrev torsdag, at Carlsberg har fået EU-støtte til at udvide produktionen i Carlsberg Polska, mens der er skåret arbejdspladser i Carlsberg Danmark. Begge dele afviser afviser Carlsberg.

- Siden 2005 er medarbejdertallet i Carlsberg Polska faldet fra 1335 til 1239 i 2012, oplyser koncernchefen og det sker endda i et marked, hvor Carlsberg har øget sin markedsandel med 4 pct.point til 18 pct. og ølmarkedet er vokset 13 mio. hl. (fire gange det danske ølmarked) .

Medarbejderantallet er også faldet i Danmark, men her er baggrunden anderledes.

- Det skal dels ses i lyset af, at det danske ølmarked i denne periode er faldet med cirka en tredjedel (fra 5,3 mio. hl. i 2001 til 3,4 mio. hl. i 2012) og dels at Carlsberg Danmarks markedsandel i denne periode er faldet

Jens Bekke bekræfter, at Carlsberg har modtaget EU støtte

- Carlsberg Polska har modtaget EU-støtte til et uddannelsesprogram. Carlsberg Danmark har i samme periode blandt andet modtaget EU-støtte til et miljøprogram, oplyser kommunikationsdirektøren, men fremhæver, at disse programmer intet har at gøre med flytning af arbejdspladser inden for EU at gøre.

Carlsberg har dog flyttet arbejdspladser til Polen, men ikke bryggerijob.

- Vi har flytte en række hovedkontorsfunktioner for Europa til Polen, som vi tidligere har meddelt, forklarer direktøren.

Det drejer sig om jobs indenfor fakturabetalinger, logistik, indkøb, controlling og support, oplyser han.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk