Carlsberg/Jefferies: Anbefaling hæves på modstandsdygtighed - NY

Udgivet den 26-09-2022  |  kl. 08:26  |  
Carlsberg - Logistik

Bryggerikoncernen Carlsberg har fået løftet sin aktieanbefaling hos Jefferies til "køb" fra "hold".

Det fremgår af Bloomberg.

- Ølaktier virker billige og er modstandsdygtige ved en økonomisk afmatning, skriver Jefferies-analytiker Edward Mundy i en kommentar.

Samtidig bliver kursmålet også hævet af finanshuset til 1110 kr. fra 1050 kr.

I samme ombæring nævner analytikeren, at han ser et stærkere prismiljø i Europa og den største eksponering i forhold til genopretning i Kina.

Mens Jefferies-analytikeren ser aktier som Carlsberg og Heineken som attraktive, har han sænket konkurrenten AB Inbevs anbefaling til "hold".

Carlsberg-aktien lukkede 2,3 pct. lavere i 912 kr. fredag.

.\\˙ MarketWire

Ida Kramhøft Jensen

Tags:  Shares❯