Carsberg har åbnet kinesisk bryggeri af specialøl

Udgivet den 16-12-2019  |  kl. 09:03  |  
Arkiv: Foto

Et nyt Carlsberg-bryggeri i Kina skal udbrede special-øl endnu mere i regionen. Bryggeriet får en pæn størrelse for et specialbryggeri, skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Carlsbergs nye bryggeri ligger i Anhui-provinsen i Kina.

Selskabet har investeret knap 100 mio. kr. i det nye bryggeri, som får en kapacitet på 100.000 hektoliter om året.

Anhui-bryggeriet bliver således områdets centrum for produktionen af mærker såsom 1664, Grimbergen og Brooklyn.

Håbet er, at bryggeriet vil levere øl, som kan øge udbredelsen af "de mere specielle øltyper" i Kina og regionen, skriver internetsiden shine.cn ifølge Jyllands-Posten Erhverv.

I Kina vokser salget af specialøl med 40 pct. om året. Væksten kommer dog fra meget små mængder, understreger avisen.

Indtjeningen på specialøl er markant højere end på såkaldt industrielt fremstillede øl, og mange kunder i middelklassen efterspørger produktet.

Derfor får specialøllene større og større betydning for Carlsberg, skriver Jyllands-Posten Erhverv.

/ritzau/FINANS

Nora Simone Emilia

Tags:  Kina❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder