Cbrain får tredje ordre i Tyskland og fastholder forventninger til '18

Udgivet den 16-04-2018  |  kl. 09:57  |  
Arkiv: Foto

Softwareselskabet Cbrain har vundet sit tredje udbud på det tyske marked. Der er tale om levering af selskabets F2-løsning til yderligere en afdeling i en myndighed i den tyske centraladministration i Berlin, oplyser Cbrain.

Navnet på kunden offentliggøres ikke på grund af konkurrencemæssige årsager, fremgår det.

Cbrains eksport voksede fra 2,0 mio. kr. i 2016 til 3,7 mio. kr. sidste år. Med den seneste ordre forventes selskabets eksport i regnskabsåret 2018 at blive mere end fordoblet.

Den tyske ordre ændrer ikke selskabets forventninger til regnskabsåret 2018.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder