Cbrain investerer i udlandet og nedjusterer forventningerne

Udgivet den 08-11-2018  |  kl. 12:38  |  
Arkiv: Foto

Cbrains salg går egentlig godt, men øgede investeringer i udlandet får ledelsen til at nedjustere forventningerne til 2018.

Det fremgår af en periodeopdatering, hvor udviklingen i tredje kvartal alene beskrives verbalt.

Udviklingen i Danmark og internationalt betegnes som "god", og specifikt om den danske forretning fortæller Cbrain, at den nu igen viser vækst og en pæn ordreindgang, efter et første halvår der bød på vigende omsætning. Desuden kan Cbrain glæde sig over, at kvartalet bragte selskabet sin hidtil største ordre i Tyskland.

Ikke desto mindre nedjusterer Cbrain 2018-forventningerne til en omsætningsvækst på 5-17 pct. fra tidligere 15-17 pct. Desuden nedjusteres forventningerne til overskudsgraden målt på resultatet før skat til 0-10 pct. fra tidligere 10 pct.

Årsagen er, at Cbrain øger satsningen på sine udenlandske aktiviteter. Selskabet, der laver softwaresystemer til den offentlige administration, modtager flere henvendelser i udlandet, og et møde i FN har overbevist ledelsen om, at det er tid til at give de udenlandske aktiviteter større opmærksomhed.

- I september mødtes Cbrain i New York med ledelsen for den enhed i FN, som står for udarbejdelsen af FN's globale e-government survey. Ved mødet blev det understreget, at Danmark og dermed Cbrain står i en unik situation, som bør udnyttes, skriver selskabet og uddyber:

- På den baggrund har Cbrain besluttet at øge sit fokus på de internationale aktiviteter, samtidig med at selskabet yderligere øger sine investeringer i markedsudvikling. Dette inkluderer blandt andet etablering af en ny enhed dedikeret til at levere og understøtte internationale projekter - samt ansættelse af medarbejdere i blandt andet Tyskland og Emiraterne.

Og det er den satsning, som får Cbrain til at dæmpe forventningerne til 2018.

- Den ændrede prioritering kan på kortere sigt påvirke omsætning og indtjening. Dette skyldes, at den ændrede prioritering kan medføre et lavere aktivitetsniveau i Danmark. Samtidig arbejder Cbrain på en række større opgaver i udlandet, som, afhængig af tidspunkt for ordreindgang og leverance, kan påvirke regnskabet, grundet de ændrede regler for indregning af omsætning, som gælder fra i år, skriver selskabet.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,17%
 
14/11/18

 
1,81%
 
14/11/18

 
1,33%
 
14/11/18

 
0,93%
 
14/11/18

 
-0,09%
 
14/11/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder