Cbrain sælger F2-systemet til Hjemrejsestyrelsen

Udgivet den 10-08-2020  |  kl. 10:44  |  
Arkiv: Foto

Softwareselskabet Cbrain har indgået en aftale om at levere F2-systemet til den nyligt oprettede Hjemrejsestyrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Her skal systemet tjene som sags- og dokumenthåndteringssytem.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen mandag formiddag.

- Cbrain glæder sig over den nye aftale. Samtidig er den fortsatte fremgang i Danmark vigtig for Cbrains eksport, fordi eksporten tager afsæt i de danske referencekunder og de danske myndigheders succes med digitalisering, skriver selskabet i meddelelsen.

Hjemrejsestyrelsen er oprettet i april og har per 1. august overtaget de fleste af sine opgaver.

Styrelsen er oprettet for at samle en række opgaver på udsendelsesområdet ét sted. Den har ansvaret for, at flere udlændinge uden lovligt ophold i Danmark rejser hjem, fremgår det af Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder