cBrain skal levere tilskudsadministration til Miljøstyrelsen

Udgivet den 01-10-2019  |  kl. 09:58  |  


 

 

Fondsbørsmeddelelse nr. 17/2019                    

 

cBrain skal levere tilskudsadministration til Miljøstyrelsen



København, 1. oktober 2019



Traditionelt baseres tilskudsadministration på skræddersyet software. Modsat hertil baseres den nye løsning til Miljøstyrelsen på F2 standardsoftware. Aftalen med Miljøstyrelsen repræsenterer hermed en ny og langt mere effektiv tilgang til tilskudsadministration, og aftalen kan dermed blive startskuddet til en modernisering af mange offentlige tilskudsordninger.

Den danske stat uddeler hvert år tilskudsmidler fra mange hundrede forskellige ansøgningspuljer, og administrationen er typisk baseret på specialudviklet software, som er tilpasset de enkelte tilskudsordninger. Som følge heraf anvender de danske myndighederne i dag mange penge på at udvikle og vedligeholde individuelle løsninger til tilskudsadministration.

Miljøstyrelsen administrerer et antal af de statslige tilskudsordninger. Med henblik på at modernisere og effektivisere dette arbejde, har Miljøstyrelsen indgået aftale med cBrain omkring leverance af en ny digital løsning, som skal understøtte tilskud til sammenhængende arealer i Natura 2000 områder.

Den nye løsning til Natura 2000 tilskudsadministration vil blive leveret på cBrains F2 standard software. Teknisk kan dette lade sig gøre, fordi det er muligt at definere de administrative processer (sagsforløb), som beskriver Natura 2000-ordningen, i form af en procesbeskrivelse, som gemmes i F2-løsningen. Løsningen kan dermed opsættes og vedligeholdes uden ændringer af standardsoftwaren.

Den nye løsning til Nature-2000 tilskudsadministration vil understøtte en række processer, herunder den overordnede puljeadministration, ansøgning om tilsagn samt anmodning om udbetaling. Procesunderstøttelsen omfatter alle opgaver fra selvbetjening til sagsbehandling og arkivering, herunder integration til Navision Stat økonomisystem og ledelsesrapportering, ligesom løsningen understøtter en række funktioner, som skal forhindre misbrug af offentlige midler.

Den tekniske tilgang, hvor fagløsningen baseres på procesbeskrivelser, har mange fordele. I forhold til traditionelle løsninger kan løsningen bl.a. leveres langt hurtigere, ligesom den er meget nemmere at videreudvikle og vedligeholde. Men samtidig kan løsningen også genanvendes. Det er således muligt at kopiere og tilrette et konkret procesbibliotek, svarende til en konkret tilskudsordning, og anvende det som grundlag for en ny tilskudsordning.

Den første løsning hos Miljøstyrelsen, Natura 2000-ordningen, vil således kunne danne grundlag for andre ordninger hos Miljøstyrelsen, ligesom den også vil kunne kopieres og tilpasses som grundlag for ordninger hos mange andre myndigheder og/eller fonde.

Hermed tilbydes de offentlige myndigheder en ny og særdeles effektiv tilgang til modernisering af tilskudsadministration, baseret på genbrug af standardsoftware. Det er derfor cBrains håb og forventning, at aftalen med Miljøstyrelsen kan blive startskuddet til en modernisering af mange offentlige tilskudsordninger.

Det noteres, at cBrain for nylig at har leveret en anden fagproces til Miljøstyrelsen, kaldt CITES, som vedrører international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter. Den nye CITES fagproces er netop gået i drift og demonstrerer, hvordan det er muligt på kort tid at definere og understøtte komplekse offentlige fagsystemer, baseret F2 standardsoftware og procesbibliotek.


Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen, CEO

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne