Cemat i forhandlinger om salg af polske ejendomme

Udgivet den 14-09-2017  |  kl. 16:06  |  

Cemat forhandler om at få afhændet sine ejendomme i Polen i det polske ejendomsselskab Cemat '70.

Det meddeler selskabet torsdag eftermiddag.

Forhandlingerne har vist, at "værdien af de ejendomme, som skal overdrages, efter skat og omkostninger kan vise sig at være to eller tre gange ejendommenes værdi baseret på værdiansættelsen i selskabets seneste årsregnskab", oplyser Cemat.

Og det er noget, der bliver modtaget vel af aktiemarkedet, hvor kursen på selskabets aktier stiger med 47,4 pct. til 0,42 kr.

Selskabet oplyser, at det er endnu uvist, om forhandlingerne fører til et salg - og en eventuel aftale vil være betinget af opfyldelse af forhold, som ligger uden for Cemats indflydelse.

Det drejer sig blandt andet om, at der kan opnås anmærkningsfri tinglysning af ejendommene samt afgørelser vedrørende zoneinddeling, skriver selskabet i meddelelsen.

Cemat har gennem længere tid forsøgt at få afsat de polske ejendomme i Cemat '70, der er værdisat til 110 mio. kr. i regnskabet for de første seks måneder af 2017. Det danske selskab ejer 87,1 pct. af det polske ejendomsselskab.

Cemat var tidligere - da det gik under navnet Topsil - en producent af silicium, der bliver brugt i blandt andet elektronik, men disse aktiviteter blev i 2016 solgt til Globalwafers fra Taiwan for 355 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
4,32%
 
16/08/19

 
3,97%
 
16/08/19

 
2,14%
 
16/08/19

 
0,70%
 
16/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder