Chefer fra Amagerbanken skal betale 256 mio. kr.

Udgivet den 21-10-2019  |  kl. 22:13  |  

Finansiel Stabilitet har indgået aftale om at afslutte sagen mod den tidligere ledelse i Amagerbanken, der gik konkurs i 2011.

Aftalen indebærer, at de dømte i sagen samlet betaler 255,5 mio. kr., oplyser Finansiel Stabilitet i en pressemeddelelse.

Den indgåede aftale følger, efter at Østre Landsret i juni afgjorde, at den tidligere topchef og syv bestyrelsesmedlemmer fra Amagerbanken skulle betale 225 mio. kr. i erstatning til staten.

De dømte søgte efterfølgende Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, og i forlængelse heraf har Finansiel Stabilitet ligeledes sendt ansøgning til Procesbevillingsnævnet.

- Finansiel Stabilitet har indgået aftale med de dømte om afslutning af sagen. Aftalen indebærer, at de dømte samlet betaler 255,5 mio. kr.

- De dømte forestår selv den indbyrdes fordeling af betaling af beløbet. Som led i aftalen har begge parter trukket ansøgningerne til Procesbevillingsnævnet tilbage.

- Østre Landsrets dom er herefter endelig, skriver Finansiel Stabilitet i pressemeddelelsen.

I 2017 valgte byretten at frikende den tidligere ledelse i Amagerbanken for ansvar.

Den dom ændrede sig altså tidligere i år, hvor landsretten besluttede, at den tidligere ledelse skulle betale 225 mio. kr.

De 255,5 mio. kr., som folkene fra Amagerbanken nu skal betale, er dog lavere end det, staten krævede i landsretten.

Da staten lagde sag an mod den tidligere ledelse, var kravet i landsretten på 375 mio. kr.

Selv om de dømte skal betale mindre, end der før har været krav om, så mener Henrik Bjerre-Nielsen, administrerende direktør i Finansiel Stabilitet, at man er endt på et fornuftigt beløb.

- Vi synes, at 255 mio. kr. er et meget væsentligt beløb.

- Når vi indregner den usikkerhed, der er omkring det endelige udfald, hvis sagen skulle være kørt videre, så synes vi absolut, at det er et økonomisk forsvarligt grundlag at slutte sagen på, siger han.

Sagen har handlet om ledelsens ansvar for et enkelt stort udlån til tre erhvervsmænd til et boligprojekt i København - herunder en kredit til valutaspekulation.

En af idémændene bag projektet var eksbokseren Hans Henrik Palm. Det gik under navnet "Østerfælled-ejendommen" og blev anlagt på Østerbro i København.

Værdien blev nedskrevet voldsomt efter finanskrisen. I stedet for at trække i bremsen fik kunderne mulighed for at dække tabet gennem valutaspekulation for lånte penge.

Landsretten har tidligere fundet det ansvarspådragende, at ledelsen i 2009 forlængede kreditten, så spekulationen kunne fortsætte.

De dømte er den tidligere direktør Jørgen Brændstrup og bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen.

Derudover er de dømte bestyrelsesmedlemmer Villy Rasmussen, Henrik Zimino, Carsten Dan Ehlers, Henrik Ole Håkonsson, Kent Madsen og Jesper Michael Buster Reinhardt.

/ritzau/

Ritzau

Seneste nyheder

09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne