Chefstrateg: Globale vækstbekymringer overgjorte på kort sigt

Udgivet den 12-12-2018  |  kl. 12:05  |  

Bekymringerne for den globale vækst er overdrevne på kort sigt, og forbedrede signaler i første del af 2019 kan bringe noget lettelse til de finansielle markeder.

Det vurderer chefstrateg Frederik Engholm-Hansen fra Nykredit Markets, som dog regner med, at den globale vækst over de kommende to år gradvist vil tabe højde fra et solidt niveau de to sidste år.

- Mens bekymringerne det sidste halve år har været præget af udviklingen i Europa, Kina og resten af emerging markets, så venter vi ironisk nok, at slutningen på dette bull-marked i aktier mere sandsynligt bliver dikteret af en amerikansk recession i 2020 - den diskussion vil dominere markederne fra midten af 2019, siger Frederik Engholm-Hansen.

Han fremhæver, at markederne ved udgangen af 2018 er præget af politiske risici - handelskrig, Brexit og Italien - og relaterede vækstbekymringer. Men selvom usikkerheden er betydelig, så mener han, at markedet aktuelt inddiskonterer for store risikopræmier.

- Vi venter, at den første del af 2019 vil bringe lettelse og forøget risikoappetit, i takt med at politiske risici aftager, mens kortsigtede vækstsignaler bedres hen imod sommeren - ikke mindst i de regioner, hvor bekymringerne for væksten aktuelt er størst, siger Frederik Engholm-Hansen.

Finanshuset venter for 2019 som helhed imidlertid igen et år med blandede markeder og et fortsat højt volatilitetsniveau.

- Mens vi ser relativt positivt på første halvår, forekommer andet halvår langt sværere, når strammere pengepolitik og svagere vækst vil skabe bekymringer, som Federal Reserve vanskeligt kan dæmpe under tiltagende inflation (over målsætningen).

- Med afslutningen på ECB's QE fra årsskiftet vil det stå endnu klarere, at den globale likviditet svinder, i hvert fald i den udviklede verden, siger chefstrategen.

Nykredit Markets venter, at de lange renter vil stige i både USA og Europa, efterhånden som de aktuelle bekymringer dæmpes, og markedet falder til ro, og ser den tiårige amerikanske rente toppe i 3,5 pct. til sommer.

- De tyske og danske pendanter ventes ligeledes at stige støt i første del af 2019, hvor Italien-præmien svinder, mens også brexit og stærkere vækst mindsker safe haven flows. Dollaren svækkes særligt fra sommeren, forudser Frederik Engholm-Hansen.

Nykredit Markets fastholder en neutral vægt i aktier, men skruer yderligere en tak op for risikoen via overvægt i high yield, mens vi undervægter varighed i obligationer.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  macro❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
19/07/19

 
3,78%
 
19/07/19

 
3,58%
 
19/07/19

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,07%
 
19/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder