Chr. Hansen-kunde springer frem efter overraskende gode resultater -NY

Udgivet den 19-12-2018  |  kl. 17:07  |  
Arkiv: Foto

General Mills, der er kunde hos ingredienskoncernen Chr. Hansen, springer frem på børsen i USA, efter at selskabet overraskede med bedre resultater end ventet blandt analytikerne.

Den justerede indtjening per aktie lød på 85 cent i andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2018/19 mod ventet 81 cent ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Også driftsresultatet var højere i kvartalet end ventet, da det lød på 765,2 mio. dollar mod analytikernes estimat på 733 mio. dollar.

En aktie i General Mills, der blandt andet laver morgenmadsproduktet Cheerios, Häagen-Dass-is og Bugles-chips, stiger med 5,5 pct. halvanden time efter den amerikanske handelsstart. Tidligere lød fremgangen på op mod 10 pct.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder