Chr. Hansen skruer op for sats på planter og farma - citat

Udgivet den 11-02-2019  |  kl. 07:17  |  
Arkiv: Foto

Ingrediensgiganten Chr. Hansen vil i fremtiden satse hårdt på løsninger indenfor plantebeskyttelse, dyresundhed og udvikling af medicin til mennesker.

Det skriver Børsen.

Topchef i selskabet, Mauricio Graber, fortæller, at det er divisionen Health & Nutrition, der skal investeres i. Health & Nutrition står i dag for 21 pct. af selskabets samlede omsætning, og målet er en vækst på 50 pct. i afdelingen.

Satsningen på sundhed og planter går ifølge Mauricio Graber hånd i hånd med nogle af de udfordringer, som verden står overfor, herunder en befolkningsvækst på to mia. mennesker frem mod 2050.

- Chr. Hansen kan spille en fantastisk rolle i at gøre os i stand til at løse de udfordringer. Vi kan nedbringe madspild gennem vores mikrobielle løsninger, gøre landbruget mere effektivt uden brug af pesticider og gøre kødproduktion mere bæredygtigt gennem probiotika, siger Mauricio Graber til Børsen.

Morten Imsgard, der er senioranalytiker i Sydbank, understreger også, at satsningen på Health & Nutrition giver god mening, da selskabets største vækstpotentiale ligger her.

/ritzau/FINANS

Anders Krog Kristiansen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
4,32%
 
16/08/19

 
3,97%
 
16/08/19

 
2,14%
 
16/08/19

 
0,70%
 
16/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder