Chr. Hansen/CEO: Ser fortsat tocifret vækst i probiotika til dyrefoder

Udgivet den 15-10-2018  |  kl. 11:51  |  
Arkiv: Foto

Forretningen for dyrefoder er hovedårsag til, at Chr. Hansen mandag kunne fremvise en stærkere organisk vækst, end analytikerne havde regnet med, i ingredienskoncernens sundhedsdivision.

Området ventes også fremover at levere tocifrede vækstrater, fortæller administrerende direktør Mauricio Graber.

Forretningsområdet Animal Health, som sælger kosttilskud til landbrugsbesætninger, har ellers tidligere haft en træg udvikling på grund af en presset landbrugssektor, der ikke var så tilbøjelig til at bruge penge på Chr. Hansens probiotikaprodukter.

- Vores forretning med dyresundhed i Europa, Latinamerika og Asien vokser, og jeg ser gode muligheder, for - ærligt talt - set ud over de specifikke problemer, som landmænd har med økonomien, så er der et pres for at udskifte antibiotika med bedre løsninger som probiotika. Det appellerer meget stærkt til forbrugere og til lovgivere, og jeg tror, at vi fortsat vil se tocifret vækst i forretningen, siger Mauricio Graber.

Animal Health er en del af divisionen Health & Nutrition, som i kvartalet ramte en organisk vækst på 10 pct., mens analytikerne adspurgt af Ritzau Estimates havde ventet 7 pct.

Mauricio Graber påpeger, at Animal Health-området alene oplevede en organisk vækst på 12 pct. i kvartalet samt 11 pct. set over hele regnskabsåret.

- Det eneste sted, hvor vi oplever udfordringer på det her område, er de amerikanske kødkvægslandbrug, fastslår han.

I regnskabet bliver Animal Health fremhævet særligt inden for fjerkræ samt ensilage, mens også området Human Health udviklede sig solidt primært drevet af modermælkserstatning.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
19/07/19

 
3,78%
 
19/07/19

 
3,58%
 
19/07/19

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,07%
 
19/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder