Christian Kjær i spidsen for Potaguas salg af FLS

Udgivet den 22-01-2002  |  kl. 17:02  |  

Bestyrelsen i Potagua har på et bestyrelsesmøde tirsdag konstitueret sig med advokat Christian Kjær som ny fomand for bestyrelsen, oplyser Potagua via Fondsbørsen.

Beslutningen er begrundet i den ændring i formandens arbejdsopgaver, der er en naturlig følge af beslutningen om på sigt at afhænde selskabets aktiepost i FLS Industries. Tidligere bestyrelsesformand advokat Karin Arnstedt forbliver i selskabets bestyrelse.

Bestyrelsen vil herudover på den kommende ordinære generalforsamling foreslå nyvalg af direktør Michael Arnstedt samt direktør Jens Stephensen. På samme generalforsamling vil cand.jur. Elsebeth Jonsson udtræde af selskabets bestyrelse.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder