Coloplast Q3: Væksten holder kadencen

Udgivet den 14-08-2019  |  kl. 12:25  |  

Coloplasts vækstmaskine fortsatte i samme gear i tredje kvartal, hvor salget steg med 8 pct. organisk, hvilket var på linje med analytikerforventningerne om en fremgang på 8,1 pct.

Til gengæld var driftsindtjeningen en spids bedre end forudset.

Medicoselskabet omsatte for 4599 mio. kr. i kvartalet, hvor analytikere havde ventet et salg på 4607 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Coloplast selv blandt op til 17 analytikere. Salget voksede fra 4225 mio. kr. i samme periode for et år siden.

Overskuddet af primær drift, EBIT, landede før særlige poster på 1438 mio. kr., så set i forhold til analytikerforventningen om et driftsoverskud på 1425 mio. kr. var der tale om en lille positiv overraskelse. I samme kvartal i 2017/18 var driftsresultatet før særlige poster på 1269 mio. kr.

Overskudsgraden før særlige poster, EBIT-marginen, voksede dermed til 31 pct., hvilket var helt som ventet blandt analytikerne. I samme periode sidste år var posten på 30 pct.

Overskuddet efter skat gik frem til 1068 mio. kr. mod forventningen om et plus på 1081 mio. kr. blandt analytikerne. Det skal sammenlignes med et overskud på 948 mio. kr. i samme kvartal året før.

UÆNDREDE FORVENTNINGER

For 2018/19 fastholder Coloplast forventningerne om en omsætningsvækst på omkring 8 pct. i lokal valuta.

Selskabet ser samtidig en salgsvækst opgjort i danske kr. på 9 pct.

Coloplast venter en overskudsgrad, EBIT-margin, før særlige poster i faste valutakurser på 30-31 pct., mens forventningen lyder på omkring 31 pct. i danske kr.

Analytikere adspurgt af Coloplast ventede inden regnskabet en organisk vækst på 8,1 pct. for helåret og en overskudsgrad, EBIT-margin, før særlige poster på 31,0 pct.

Tabel over Coloplasts regnskab for tredje kvartal af 2018/19:

mio. kr. Q3 18/19 Q3 18/19 (e) Q3 17/18 FY 18/19 (e) FY 17/18
Omsætning 4599 4607 4225 17.946 16.449
- Stomi 1839 - 1636 - 6643
- Kontinens 1648 - 1441 - 5926
- Hud- og sårpleje 599 - 533 - 2140
- Urologi 513 - 425 - 1740
Organisk vækst % 8 8,1 8 8,1 8
EBIT F.S.P. 1438 1425 1269 5595 5091
EBIT-margin F.S.P. i % 31 31,0 30 31,2 31
Resultat før skat 1387 - 1233 - 5009
Nettoresultat 1068 1081 948 4234 3845

Coloplasts forventninger til 2018/19:

i % Ved Q3 Før Q3
Salgsvækst i lokal valuta 8 8
Salgsvækst i kr. 9 9
EBIT-margin i lokal valuta 30-31 30-31
EBIT-margin i kr. 31 31

(e) = medianestimater indsamlet af Coloplast selv blandt op til 17 analytikere inden regnskabet.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder