Coloplast/Bernstein: Indleder dækning med positiv anbefaling

Udgivet den 04-10-2017  |  kl. 06:34  |  

Coloplast kan onsdag komme til at nyde godt af, at finanshuset Bernstein har valgt at indlede dækning af medicoselskabets aktie med anbefalingen "outperform".

Kursmålet er endvidere fastsat til 600 kr., hvilket indikerer et potentiale på 13 pct. i forhold til tirsdagens lukkekurs for aktien på 530 kr.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Analytikernes vurdering af potentialet er imidlertid noget blandet, idet 9 af 26 analytikere anbefaler at købe aktien, mens 10 anbefaler "hold" og syv "sælg".

Coloplasts aktie er i 2017 steget 11,3 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Initiate❯  Research❯ 

Relaterede nyheder