Conferize A/S indkalder til ordinær generalforsamling 2018

Udgivet den 03-04-2018  |  kl. 09:54  |  

Selskabsmeddelelse Nr. 6/2018
København, 3. april 2018


Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2018 Conferize A/S, cvr. 34472742


Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling 2018 i Conferize A/S onsdag d. 18. april 2018 kl. 15:00. Generalforsamlingen afholdes på Sølvgade 38F, st., 1307 København K.

I overensstemmelse med vedtægternes punkt 5.8 er dagsordenen følgende: Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. Fremlæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte årsregnskab. Valg af bestyrelse. Valg af revisor. Bemyndigelse til generalforsamlingens dirigent Eventuelt. Uddybning af dagsordenen.



Ad. punkt 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

Bestyrelsen indstiller, at beretningen tages til efterretning.


Ad. punkt 2. Fremlæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse.

Bestyrelsen indstiller, at årsrapporten for 2017 godkendes.


Ad. punkt 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte årsregnskab.

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at årets underskud på DKK 4.130.149 overføres til egenkapitalen.


Ad. punkt 4. Valg af bestyrelse.

I henhold til vedtægterne vælges de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer for ét år ad gangen, jf. vedtægternes punkt 6.1.

Bestyrelsen foreslår genvalg af den eksisterende bestyrelse: Allan Søgaard Larsen, Lars Kolind, Morten Mathiesen, Steen Tromholt og Martin Ferro-Thomsen.

De opstillede kandidaters baggrund og ledelseshverv er beskrevet på invest.conferize.com/teamet.

 
Ad. punkt 5. Valg af revisor.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.


ad. Punkt 6. Bemyndigelse til generalforsamlingens dirigent.

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingens dirigent (med substitutionsret) bemyndiges til at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det på generalforsamlingen vedtagne, selskabets vedtægter og anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen, som måtte blive påkrævet af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registrering af de vedtagne ændringer.



***
Dagsordenen og de fuldstændige forslag er indeholdt i denne indkaldelse.


Aktiekapitalen i Conferize A/S er nominelt DKK 1.277.721,50 og hvert aktiebeløb på nominelt DKK 0,10 giver én stemme på generalforsamlingen.


Denne indkaldelse, herunder dagsordenen og de fuldstændige forslag samt fuldmagts-, brevstemme-, og tilmeldingsblanketter til generalforsamlingen kan findes på invest.conferize.com fra tirsdag d. 3. april 2018.


Denne indkaldelse, herunder dagsordenen og de fuldstændige forslag samt tilmeldings- og fuldmagtsblanketter, er i øvrigt tirsdag d. 3. april 2018 sendt pr. e-mail til de navnenoterede aktionærer, der har registreret deres e-mail-adresser hos Conferize A/S i overensstemmelse med punkt 5.4. i selskabets vedtægter.


Der gælder følgende vedtagelseskrav for forslagene, der skal være opfyldte for, at forslagene kan anses som vedtaget:  Forslagene under punkt 2, 3, 4, 5 og 6 kan vedtages med simpelt flertal.



***
For at kunne deltage i generalforsamlingen og afgive sin stemme skal følgende procedurer følges:

Registreringsdato

En aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og til at afgive stemme fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen.

Registreringsdatoen er onsdag den 11. april 2018.

En aktionærs aktiebesiddelse og stemmerettigheder opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens ejerforhold i ejerbogen samt eventuelle meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.

Adgang

For at kunne møde på selskabets generalforsamling skal aktionærerne senest fredag den 13. april 2018 kl. 23.59 have anmodet om adgangskort hos Conferize A/S.

Adgangskort kan bestilles via selskabets investorportal (invest.conferize.com/kontakt) eller ved at sende en udfyldt tilmeldingsblanket til ir@conferize.com.

Stemmesedler

Stemmesedlerne er integrerede i adgangskortet.

Fuldmagt

Aktionærer har mulighed for at afgive fuldmagt, hvis aktionæren er forhindret i at deltage. Fuldmagter kan afgives elektronisk via selskabets investorportal (invest.conferize.com/kontakt) - eller fremsendes via e-mail til ir@conferize.com. Underskrevne fuldmagter skal være modtaget senest fredag d. 13. april 2018 kl. 23:59.

Brevstemmer

Brevstemmer kan afgives skriftligt ved brug af brevstemmeblanketten, som er tilgængelig på invest.conferize.com. Den udfyldte og underskrevne blanket skal fremsendes til Conferize på ir@conferize.com. Brevstemmer skal være modtaget senest tirsdag d. 17. april 2018 kl. 16:00.

En brevstemme, som er modtaget af selskabet, kan ikke tilbagekaldes.

Spørgsmål

Aktionærer har mulighed for skriftligt at stille spørgsmål til dagsordenen og dokumenter til brug for generalforsamlingen. Spørgsmålene kan fremsendes pr. post til Conferize A/S, Sølvgade 38E, 1. sal. 1307 København K eller pr. e-mail til ir@conferize.com. Fremsendte spørgsmål vil blive besvaret skriftligt eller mundtligt på generalforsamlingen.


*** Certified Adviser Selskabets Certified Adviser er BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab (CVR-nr. 20222670), Gert Mortensen, Havneholmen 29, DK-1561 København V, tlf. +45 39 15 52 00.
Investorkontakt Søren Dalsgaard Hansen, CFO i Conferize A/S, +45 31 21 17 26 // ir@conferize.com Conferize A/S - Indkaldelse AGM 2018


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Conferize A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder