Copenhagen Capital A/S: Forløb af den ordinære generalforsamling

Udgivet den 04-04-2017  |  kl. 14:15  |  
     

Den 4. april 2017 kl. 10.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Copenhagen Capital A/S, CVR nr. 30 73 17 35, på selskabets adresse Tingskiftevej 5, 2900 Hellerup, med følgende dagsorden:

  Udpegning af dirigent, jf. vedtægternes § 4.4   Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår   Forelæggelse af årsrapporten for 2016 med ledelsesberetning og godkendelse af årsrapporten   Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport   Vederlagspolitik, Overordnede retningslinjer for incitamentspolitik og Måltal for den kønsmæssige sammensætning af ledelse   Valg af medlemmer til bestyrelsen   Genvalg af revisor   Bemyndigelse til dirigenten   Eventuelt

Bestyrelsesformanden bød velkommen og oplyste, at bestyrelsen i overensstemmelse med vedtægternes pkt. 4.4 havde udpeget Henrik Oehlenschlæger til dirigent.

Dirigenten konstaterede, at den ordinære generalforsamling i overensstemmelse med vedtægterne havde været varslet ved e-mails til navnenoterede aktionærer, som har udtrykt ønske om indkaldelse via mail, ved indrykning på selskabets hjemmeside og ved fondsbørsmeddelelse. Dirigenten konstaterede, at indkaldelsen, oplysningen om det samlede antal kapitalandele og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, dagsorden og de fuldstændige forslag, formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og stemmeafgivelse pr. brev m.v. har været fremlagt på selskabets hjemmeside i de seneste 3 uger før generalforsamlingens afholdelse. Dirigenten konstaterede under henvisning hertil og med de tilstedeværendes tilslutning, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt, og at generalforsamlingen var beslutningsdygtig og indvarslet i henhold til dagsordenens punkter.

Dirigenten gennemgik dagsordenen og oplyste i den forbindelse, at forslagene under dagsordenens punkt 2-8 kunne vedtages med simpelt flertal.

På generalforsamlingen var i alt nominelt DKK 36.685.831 aktier repræsenteret svarende til 67,31 % af den stemmeberettigede aktiekapital.

Ad. dagsordens punkt 2.
Bestyrelsesformanden aflagde beretning for regnskabsåret 2016 og fremhævede blandt andet, at selskabet indtil videre havde nået sine mål og havde styrket sin organisation, samt at bestyrelsen var tilfreds med resultatet, der fremgik af årsrapporten. 

Bestyrelsesformandens gennemgang blev taget til efterretning.

Ad. dagsordens punkt 3-4.
Indledningsvis påpegede dirigenten, at årsrapporten for 2016 efter revisionens opfattelse gav et retvisende billede af selskabets aktiviteter i 2016 og at revisionen derfor havde forsynet årsrapporten med, hvad der svarede til en blank påtegning.

Formanden gennemgik resultatopgørelsen og dernæst balancen, og han fremhævede, at der var en positiv drift og en i alt positiv regulering af ejendommene. Derpå blev hovedtallene gennemgået.

Dirigenten fremhævede årsrapportens oplysninger om vederlag til direktion og bestyrelse samt de tildelte warrants.

Generalforsamlingen havde ingen spørgsmål til gennemgangen og tog den skriftlige og mundtlige beretning til efterretning og godkendte enstemmigt med samtlige repræsenterede stemmer årsrapporten. Bestyrelsens forslag om, at årets resultat overføres til næste regnskabsår blev ligeledes vedtaget.

Det blev således besluttet, at der skulle udbetales det vedtægtsbestemte udbytte på 8% til præferenceaktierne. Udlodningen ville ske som foreskrevet i vedtægterne den 1. maj 2017 for regnskabsåret 2016. 

Ad. dagsordenens punkt 5.
Den fremlagte vederlagspolitik, overordnede retningslinjer for incitamentspolitik samt måltal for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen blev vedtaget med det fornødne flertal.

Ad. dagsordenens punkt 6.
Der var foreslået genvalg af bestyrelsesmedlem Henrik Oehlenschlæger og genvalg af bestyrelsessuppleant direktør Lisbeth Bak. Samtidig var bestyrelsessuppleant Bjarne Thorup foreslået som nyt bestyrelsesmedlem, ligesom Lars Kallestrup var blevet foreslået som medlem af bestyrelsen. Generalforsamlingen valgte med det fornødne flertal Henrik Oehlenschlæger, Bjarne Thorup og Lars Kallestrup som bestyrelsesmedlemmer samt Lisbeth Bak som bestyrelsessuppleanter. De tidligere bestyrelsesmedlemmer Dag Schønberg og Kurt Bonnerup blev således ikke genvalgt, og dirigenten konstaterede, at den fremtidige tildeling af warrants til bestyrelsen var reguleret i selskabets vedtægter bilag 1, punkt 6.1.

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Bjarne Thorup som formand.

Ad. dagsordenens punkt 7.
Der var foreslået genvalg af revisor KPMG P/S, Dampfærgevej 28, 2100 København. Dette var i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling. Revisionsudvalget udgjordes af den samlede bestyrelse og var ikke påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjemand, som begrænser generalforsamlingens valg af disse revisorer eller revisionsfirma. Generalforsamlingen valgte den nye revisor med det fornødne flertal af de repræsenterede stemmer.

Ad. dagsordenens punkt 8.
Det blev foreslået, at generalforsamlingen bemyndigede dirigenten til med fuld substitutionsret at anmelde anmeldelsespligtige  beslutninger truffet af generalforsamlingen til Erhvervsstyrelsen, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, VP Securities A/S eller andre myndigheder samt til at foretage korrektioner i de dokumenter, som er udarbejdet i forbindelse med disse beslutninger, idet det omfang Erhvervsstyrelsen, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, VP Securities A/S eller andre myndigheder måtte kræve dette for at gennemføre registrering af beslutningerne. Det fremsatte forslag blev vedtaget med det fornødne flertal.

Ad. dagsordenens punkt 9.
Der var ingen emner under dette punkt.

Der forelå ikke yderligere til behandling, og dirigenten konstaterede herefter, at dagsordenen var udtømt, og at samtlige forslag var blevet vedtaget enstemmigt med samtlige stemmer. Bestyrelsesformanden erklærede herefter generalforsamlingen for hævet og takkede forsamlingen for deres deltagelse samt ledelse og bestyrelse for det gode samarbejde gennem årene.

.

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S

Direktør Lisbeth Bak
Telefon: +45 70 27 10 60
Email: lb@copenhagencapital.dk

170404_Forløb af ordinær generalforsamling


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Copenhagen Capital A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:55 Bavarian opjusterer forventningerne oven på vaccineordre fra Unicef
16:14 Den amerikanske centralbank annoncerer ny komité med fokus på toneangivende renter
16:09 Chipaktie brager frem efter regnskab og antænder AI-optimisme
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier får medvind fra start i bred grøn åbning
15:34 Fransk spilproducent dratter på børsen: Storsælgende spil misser julesalget
14:54 KORR: USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:51 USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:39 Amerikansk økonomi voksede mere end ventet i andet kvartal
13:59 Lundbeck-topchef ser ikke patentudløb sende selskabet helt af sporet
13:08 Europa/aktier: Positive dønninger efter kinesiske stimuli
13:03 Analytikere advarer: Forsigtig ECB kan sende inflationen for langt ned
12:32 Obligationer/middag: Fortsat sivende rente frem mod nøgletal og taler
12:19 Lundbeck henter ny partner med kompetencer inden for kunstig intelligens
12:17 Mærsk kan se raterne for containerfragt i fortsat fald - nu tiende uge i træk
12:06 Mærsk og rivaler risikerer havnestrejker: HSBC har bud på hvor stor kapacitet der bindes op
11:56 Aktier/middag: Carlsberg topper indeks i plus på rentehåb og kinesiske lempelser
11:42 Europæiske olieselskaber rasler til bunds med faldende priser
11:28 Regeringsløfte om hjælpepakker sender kinesiske aktier på bedste ugekurs i et årti
11:11 Netcompany får aftale med udenrigsministeriet om it-system
10:40 Ny Commerzbank-topchef varsler første møde med Unicredit fredag og lover mere udlodning-NY